Really Good Time nedlægger VEGA
Gør klar til en aften i selskab med intens energi og fængende hooks, når det fremadstormende band Really Good Time banker pedalerne i bund i Ideal Bar.
Really Good Time er et tremands rockband fra Dublin, der beskrives som et potent og ørefængende mix af QOTSA og The Walkmen.
Med deres unikke blanding af rå post-punk, legesyg indierock og støvet ørkenrock har trioen skabt en massiv hype på den internationale musikscene.
Koncerten bliver en hæsblæsende energiudladning, hvor de rå guitarer og den fremdrevne baslinjer tvinger fødderne i bevægelse fra første anslag.
Den 7. august udgiver bandet deres debutalbum Affirmation, der er en tour de force ud i rockens fornemmeste dyder. I en pressemeddelelse omkring albummet har Really Good Time skrevet:
"Affirmations is a collection of songs about turning inwards when this fresh hell becomes too much to process. That feeling must be spat out and rejected. Lurching from one panic attack to the next, our album ultimately seeks a rejection of navel-gazing nihilism – by recognising how easy it is to slip into, then pointing at it and laughing.”
Bandet har ry for at levere fængslende, intense og nærværende koncerter. Den 9. november bliver ingen undtagelse.