Mod, Modgang og Mental Styrke / 28. maj
I dette stærke og ærlige foredrag deler Jonathan Richter sin bemærkelsesværdige historie om at miste alt – og finde vejen tilbage til livet igen.
Som professionel fodboldspiller i FC Nordsjælland levede han drømmen, indtil en skæbnesvanger dag i 2009, hvor han blev ramt af et lyn under en kamp. Ulykken kostede ham livet i 41 minutter og førte til en lang og voldsom kamp tilbage med amputation, alvorlige komplikationer og dybe mentale ar.
Med hudløs ærlighed fortæller han om identitetskrise, tomhed og følelsen af ligegyldighed – og om at genopbygge sig selv, både fysisk og mentalt.
Jonathan tager jer med hele vejen – også til oktober 2022, hvor han endnu en gang blev ramt af hjertestop.
Det er en historie om at rejse sig, når livet slår hårdest.
Det får I med fra foredraget
• Indsigt i, hvordan man håndterer modgang og kriser
• Konkrete perspektiver på mental styrke og viljestyrke
• Inspiration til at finde mening og retning efter livsændrende begivenheder
• Redskaber til at arbejde med motivation og livsglæde
• En stærk påmindelse om, hvad der virkelig betyder noget i livet Køb din billet til foredraget lige her.