Med fællessangen som omdrejningspunkt inviterer Rasmus Skov Borring indenfor i arbejdet med den danske sangskat. Gennem fortællinger, musik og fællessang deler han både velkendte og nyere sange fra Højskolesangbogen og giver et indblik i sit arbejde med at skabe nye fællessange.
Rasmus Skov Borring vil blandt andet fortælle om samarbejdet med den afdøde digter Jens Rosendal, som han arbejdede tæt sammen med gennem syv år, og om hvordan nye fællessange bliver til i mødet mellem tekst, melodi og fortælling.
Aftenen byder på både nærværende fortællinger og fællessang, og publikum får samtidig indblik i den danske folkekultur og sangtradition, som også er omdrejningspunktet i hans aktuelle bog Er der steder hvor sandheden synger.
Rasmus Skov Borring er pianist, komponist og foredragsholder og står blandt andet bag sangen Gi’ os lyset tilbage, som er optaget i Højskolesangbogen sammen med flere af hans øvrige sange. I 2019 modtog han N.F.S. Grundtvigs Pris for sit arbejde med at formidle fællessangstraditionen.
Arrangementet er lavet i samarbejde med Frit Oplysningsforbund Nordfyn.
Der serveres kaffe og kage i forbindelse med sangaftenen.
Tid: Tirsdag d. 24. november 2026 kl. 19.30
Sted: Nordfyns Højskole, Harritslev
Pris: 100 kr. – gratis for medlemmer af skolekredsen og Frit Oplysningsforbund Nordfyn