
Find inspiration, anmeldelser og nyheder omkring billetter og billetsalg til koncerter, musicals, teaterstykker og kulturoplevelser. Her kan du læse om alle Billetlugens events og arrangementer, der kan opleves LIVE!
LINK til andre blogposts: Oktobers topkoncerter, Oktobers topevents, Halloween, Hans Zimmer, Mamma Mia!, Efterårsferie 2019, DMA 2019
DMA: Insight om nomineringerne
Danish Music Award er tilbage – mere live end nogensinde – med Danmarks musikbranches største prisuddeling.
- Det er i år DMA’s 30-års jubilæum, og lige rundt om hjørnet - torsdag den 17. oktober - går det legendariske show i luften med deres nye format, der indebærer hele 13 liveoptrædener. Udover at være dansk musikscenes største prisuddeling markerer DMA sig i år også som et gigantisk koncertfænomen, der skal hylde den danske livemusik i 2,5 time. De officielle liveperformances er
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DMA var aflyst sidste år i 2018, da de arbejdede på det nye koncept, som i år gør plads til endnu mere musik og liveoplevelser for publikum. Derfor vil udgivelsesperioden i år dække 2 år fra august 2017 til august 2019, så vi kan vist roligt sige, at der er noget at glæde sig til, hvis man tager ind og ser showet. Især kan du glæde dig til at opleve den folkekære Nabiha som vært til årets awardshow. Det centrale for det nye koncept er, at liveoptrædenerne så vidt muligt er live og ikke gør brug af backtracks og playback – med mindre det er en fast del af kunstnerens performance, som det er hos elektroniske musikere.
Nomineringerne
Der er over 30 forskellige danske kunstnere, der er nomineret i de i alt 18 forskellige kategorier, og at komme dem alle igennem her er nærmest umuligt. Vi vil derfor fremhæve de to bands, der er nomineret i flest kategorier.
The Minds of 99 må siges at være årets one-to-watch, da de er nomineret i hele fem kategorier: Årets danske album, Årets danske gruppe, KODA-prisen for årets danske sangskriver med Solkongen, Årets danske livenavn og Årets danske rocknavn.
Det københavnske band så dagens lys i 2012, og består af Anders Folke Larsen (guitar), Asger Wissing (bas), Jacob Bech-Hansen (synthesizere, programmering), Louis Clausen (trommer) og Niels Brandt (vokal). De spiller en blanding af rock og post-punk, og er især elskede for deres danske tekstunivers. Bandet har siden 2014 vundet 13 forskellige priser, herunder en Danish Music Award for Årets danske rockudgivelse i 2016, og de står nu med mulighed for at udvide præmiehylden med yderligere 5 priser.
The Minds of 99 optræder også til årets DMA, så man rigtig kan få fornemmelsen af, hvorfor de er nomineret i så mange kategorier. Du kender dem nok fra singlerne: Alle skuffer over tid, Solkongen, Hurtige hænder og Stjerne på himlen, som blot er nogle af deres største hits.
Lige i hælene på The Minds of 99 finder vi Lukas Graham, der er nomineret i hele fire forskellige kategorier: Årets danske radiohit med Love Someone, Årets danske streaminghit med Love Someone, Årets danske navn og Årets danske popnavn. Du har nok hørte nogle af deres mest streamede sange: You’re Not The Only One (Redemption Song), 7 Years, Mamma Said og den nominerede Love Someone.
Bandet startede op i 2011 af Christiania-drengene Lukas Forchhammer (vokal), Anders Kirk (Keyboard), Magnus Larsson (Bas) og Mark Falgren (trommer), og efter få udskiftninger er keyboardet i dag besat af Morten Ristorp. Siden 2012 har Lukas Graham udgivet 3 albums og vundet 19 priser for deres musik, herunder Publikumsprisen i 2015 og en Danish Music Award i 2016 som Årets danske livenavn.
Se alle kategorierne og de nominerede til 'Danish Music Awards' 2019 herunder (Kilde: Cæcilie Dohn Christensen for TV2).
ÅRETS DANSKE ALBUM
- The Minds of 99 – 'Solkongen'
- Sivas – 'Contra'
- MØ - 'Forever Neverland'
- Hans Philip – 'Forevigt'
- Peter Sommer - 'Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske'
ÅRETS DANSKE GRUPPE
- Benal
- Folkeklubben
- Volbeat
- The Minds of 99
- Scarlet Pleasure
ÅRETS DANSKE SOLIST
- Gilli
- KESI
- MØ
- Tina Dickow
- Peter Sommer
ÅRETS DANSKE RADIOHIT
- Mads Langer – 'Flawless'
- Alphabeat – 'Shadows'
- Hugo Helmig – 'Wild'
- Nicklas Sahl – 'New Eyes'
- Lukas Graham – 'Love Someone'
ÅRETS DANSKE STREAMINGHIT
- Lord Siva & Vera – 'Paris'
- FOOL – 'Strapped'
- Gilli – 'Vai Amor'
- Bro – 'Sydpå'
- Lukas Graham – 'Love Someone'
ÅRETS NYE DANSKE NAVN
- Nicklas Sahl
- Clara
- Jada
- Branco
- Hugo Helmig
KODAPRISEN - ÅRETS DANSKE SANGSKRIVER
- MØ – 'Forever Neverland'
- Søren Huss – 'Midtlivsvisen'
- Hans Philip – 'Forevigt'
- Molo – 'M.O.L.O.'
- The Minds of 99 – 'Solkongen'
ÅRETS DANSKE PRODUCER
- Nicki Pooyandeh (for blandt andet Gillis 'Vai Amor'; MellemFingaMuziks 'AMG'; Sivas, NODE og Gillis 'Oui')
- Magnus (for Benals albumudgivelser 'Hvis Det Virkelig Er Vigtigt' & 'Benjamin Og Albert')
- Hennedub (for blandt andet KESIs 'Kom Over', 'Ekstra'; KESI og Gillis 'Su Casa' )
- Frederik Thaae (for Folkeklubbens albumudgivelse 'Sort Tulipan')
- Asmus og Emil Harm Sørensen & TopGunn (for TopGunns albumudgivelse '1991')
ÅRETS DANSKE LIVENAVN
- Anne, Sanne, Lis
- Lukas Graham
- Nik & Jay
- The Minds of 99
- Benal
ÅRETS NYE DANSKE LIVENAVN
- Jada
- Ude Af Kontrol
- Hans Philip
- Iris Gold
- Hjalmer
ÅRETS DANSKE ROCKNAVN
- The Minds of 99
- Volbeat
- Claus Hempler
- Katinka
- Jesper Binzer
ÅRETS DANSKE URBANNAVN
- Gilli
- TopGunn
- KESI
- Sivas
- Branco
ÅRETS DANSKE POPNAVN
- Rasmus Seebach
- Nik & Jay
- Scarlet Pleasure
- Lukas Graham
- Phlake
ÅRETS FRIVILLIGE
- Grøn Koncerts frivillige - Crewet
- 1000Fryds aktivister
- Resource Warriors (NorthSide)
ÅRETS INTERNATIONALE ALBUM
- Billie Eilish - 'WHEN WE ALL FALL ASLEEP, WHERE DO WE GO?'
- Ariana Grande - 'Thank u, next'
- Post Malone - 'beerbongs & bentleys'
- Travis Scott - 'Astroworld'
- Drake – 'Scorpion'
ÅRETS INTERNATIONALE HIT
- Lady Gaga & Bradley Cooper - 'Shallow'
- Post Malone Feat. 21 Savage - 'rockstar'
- Camila Cabello Feat. Young Thug - 'Havana'
- Lil Nas X Feat. Billy Ray Cyrus - 'Old Town Road'
- Ed Sheeran & Justin Bieber - 'I Don’t Care'
Særlige priser
Herudover uddeles Danish Music Awards’ Ærespris og Årets Forbillede. I år er der altså ingen Publikumspris, men til gengæld får vi Årets Forbillede som en ny pris, der skal gå til en eller flere særlige personer, ”som med passion og engagement har inspireret og vist vej for én eller flere artister i dansk musik eller bruger musikken til at vise vej for andre i livet”. Det har Lasse Lindholm udtalt, som er formand for DMA-Akademiet og kommunikationsdirektør i musikselskabernes brancheorganisation.
Sidste gang til DMA i 2017 var det Sort Sol, der vandt Æresprisen for at have været en afgørende aktør på den danske musik- og rockscene i 40 år. Den gang var de opstarten for hele punkgenren i Danmark, og har således banet vejen for mange efter dem.
K.B. Hallen skaber i 2019 rammerne om DMA, lige som det gjorde, da prisshowet blev afholdt for første gang for 30 år siden i 1989. For alle musik- sport- og messegængere var det en sørgmodig omgang, da den elskede hal på Peter Bangsvej 147 brændte ned i 2011. Men siden åbningsfesten i december i 2018 har hallen budt på et utalt af koncerter og sportsarrangementer, og den står nu knivskarpt og klar til at fyre op for festlighederne til Danish Music Award 2019.
Showet bliver sendt på TV2 i en redigeret version lørdag den 19. oktober, men kan også ses i dets fulde længde på TV2 Play.
Selvfølgelig kan DMA også opleves live – og billetter købes her:
God fornøjelse!
//Billetlugen LIVE!
5 fantastiske grunde til at du skal se Mamma Mia!
Mamma Mia!-musicalen er et verdensomspændende fænomen, der bliver ved med at bjergtage publikum år efter år. Til januar har den danske version præmierer, men du er måske ikke helt overbevist om succesen. Men bare rolig – her får du fem gode grunde, der forhåbentligt vil hviske enhver tvivl væk!
1. Den rørende og humoristiske historie
Mamma Mia! er en utroligt bevægende historie, der rammer lige i hjertekulen. Historien er skrevet af manuskriptforfatter Catherine Johnson, og historien er her 20 år efter den første opsætning stadig ligeså relevant som altid.
En ung kvinde – Sofie - skal giftes, men hun ved ikke, hvem hendes far er. Ifølge morens, Donnas, dagbog er der tre potentielle fædre. Sofie vælger derfor i al hemmelighed at invitere alle tre potentielle fædre til hendes bryllup – og så er der ellers lagt op til humoristisk drama.
2. Den høje produktionsværdi
Showet i sig selv er utrolig velproduceret, og der er tænkt over alle detaljer. Koreografien, scenografien og lyset går alt op i en højere enhed, der sikrer et festfyrværkeri uden lige.
Musicalen er instrueret af den anerkendte Phyllida Lloyd (f. 1957, 62 år), der også har instrueret filmen af samme navn Mamma Mia! The Movie (2008) samt filmen Jernladyen (engelsk: The Iron Lady, 2012) og den danske operaversion af Tjenerindens Fortælling (engelsk: The Handmaid’s Tale, 2000). Hun er altså uden tvivl utrolig talentfuld og en af grundene til, at musicalen er så succesfuld, som den er.
3. Castet er uovertruffen!
Annette Heick (f. 1971, 47 år) spiller den ene kvindelige hovedrolle, Donna. Den anden hovedrolle, datteren Sofie, spilles af det 24-årige stjerneskud Matilde Zeuner Nielsen (f. 1995). Derudover byder musicalen på talenter som Trine Gadeberg, Nicoline Siff Møller, Gordon Kennedy, Jesper Lundgaard, Peter Oliver Hansen og René Wormark.
Den kommende musical er derfor spækket med stjerner, der er kendt for at levere et fænomenalt show, vi med sommerfugle i maven kan glæde os til.
4. En enkeltstående mulighed?
Når Mamma Mia! ruller over de skrå brædder i 2020 er det ti år siden, at musicalen sidst var i Danmark, og hvem ved, om eller hvornår den kommer igen?! Uanset om du nåede at se ABBA-musicalen sidste gang, den var her i 2010, er der rigeligt at glæde sig til med det nye cast og de danske sange.
5. ABBA…
Vi ville egentlig lade det tale for sig selv, men i tilfælde af du ikke er helt overbevist, så er alle sangene i Mamma Mia!-musicalen kendt fra den svenske popsensation ABBA. Det er altså selveste Benny Andersen og Björn Ulvaeus, der har skrevet tekst og musik til musicalen. Her kan du blandt andet glæde dig til musicalversioner af Gimme! Gimme! Gimme!, Money, Money, Money og Waterloo.
Derudover er de danske oversættelser lavet af den folkekære Anne Linnet (f. 1953, 66 år), som jo bekendt kan en ting eller to med sangtekster. Du kender sikkert Tusind stykker eller Barndommens gade som nogle af hendes største hits.
Der er altså utrolig mange ting at glæde sig til, hvis man tager ind og ser Mamma Mia! i 2020 – men vigtigst af alt er, at det bliver en fest for alle! Musikken, skuespillerne og produktionen går alt op i en højere enhed, og du er garanteret en uforglemmelig aften.
Hvis du på nuværende tidspunkt er blevet overbevist om, at du da skal opleve musicalfænomenet, kan billetter købes her
Rigtig god fornøjelse!
//Billetlugen LIVE!
The World of Hans Zimmer – A Symphonic Celebration
Muligvis den mest perfekte oplevelse nogensinde
Hvis du ikke allerede vidste det, så er Hans Zimmer (f. 1957, 62 år) en af vor tids største og mest succesfulde filmkomponister. Det vil sige, at han komponerer originalmusik til spillefilm, og hans katalog er stort! For bare at nævne nogle få, har han komponeret soundtracket til Gladiator (2000), Pirates of the Caribbean (2003), Rain Man (1988), Blue Planet II (2019) og både den første og anden udgave af Løvernes Konge (1994 og 2019).
Zimmer har fået et utal af nomineringer og priser for sit arbejde, men hvis du ikke helt har forstået, hvorfor det er så fantastisk, så forestil dig at se en hel film uden underlægningsmusik. Det har selvfølgelig sin charme som 90’ernes danske dogmefilm (som fx Festen af Thomas Vinterberg) fastslog, men film som Batman Begins (2005) og efterfølgerne The Dark Knight (2008) skal helst opleves med et hæsblæsende højt lydniveau, så actionscenerne kommer helt ind under huden – og her spiller musikken en meget større rolle, end man måske umiddelbart skulle tro.
Megashowet ”The World of Hans Zimmer – A Symphonic Celebration” er i princippet et live symfoniorkester med over 100 musikere og sangere på scene og dertil en astronomisk stor LED-skærm. Hans Zimmer selv er kurator og musikalsk instruktør, mens showet bliver livedirigeret af hans gode kollega og ven Gavin Greenaway (f. 1964, 55 år).
Men lige som en film mister en vigtig ingrediens ved, at man fjerne musikken, ved Hans Zimmer også, at en koncert med et symfoniorkester kun kan blive bedre af at tilføje en stor portion visuelle effekter og et ”mindre” sceneshow med kostumer og pyroteknik – altså ildshow. Ja, du læste rigtigt: et symfoniorkester med ildshow. Og her er der ikke tale om et par stjernekaster på scenen, men store kanoner med ildsøjler, der kan give sved på panden på selv de bagerste rækker.
Selvom Hans Zimmers motto er ”Mehr Ist Mehr” (mere er mere, red.), så er showet så utroligt gennemført, at musikken stadig er omdrejningspunktet, men med plads til at man både sidder på sædekanten i ren spænding og fælder en tåre til de store ballader, der smukt udføres af navne som Lisa Gerrard, Tina Guo, Pedro Eustache, Rusanda Panfili og Lucy Landymore.
Så, hvad får man med “The World of Hans Zimmer – A Symphonic Celebration”? En sensationel oplevelse, der uden sammenligning kan følge dig resten af livet, hver gang du ser en film eller lytter til musik - både live og indspillet.
Hele herligheden kan opleves i Jyske Bank Boksen torsdag d. 14. november - og det bedste er, at der stadig er billetter her
God fornøjelse!
//Billetlugen LIVE!
HALLOWEEN
Allehelgensaften: Er det bare græskar og billige kostumer?
Allehelgensaften er notorisk kendt som natten, hvor skellet mellem vores verden og de dødes verden er mindst. I år falder dagen på en torsdag, den 31. oktober 2019, og man kan jo forestille sig, at dagene efter allehelgensaften – eller Halloween, som det også kaldes - er påvirket af dette mystiske (måske overtroiske) fænomen. Mere vigtigt er, at dagen bruges til at mindes de døde – herunder især helgenen i den kristne forstand. De seneste år er højtiden dog blevet mindre spirituel, og handler mere om at skære græskar ud og iklæde os uhyggelige kostumer til trick or treat eller fest.
I denne blog har vi samlet en række oplevelser, der finder sted i dagene omkring Halloween, og som alle berører emner omkring livet, døden og årstidernes skiftene. Det er jo især påtrængende omkring efteråret, hvor sommerens grønne farver langsomt forgår. Vi forbereder os alle på vinterens komme, og bliver mindet om, hvor omskiftelig naturen er.
Men før denne blog bliver alt for sørgmodigt – og netop fordi, der ikke findes død uden livet - vil vi her komme med nogle forslag til, hvordan du kan komme ud og nyde tilværelse med en række forskellige arrangementer i tiden omkring Halloween i København. Arrangementer, som ikke nødvendigvis indebærer afskåret græskar og udklædning med diverse uhyggelige kostumer.
Vivaldi: De fire årstider i nutid af Karl Aage Rasmussen
Den Sorte Diamant – Dronningesalen, København K.
Det første arrangement, vi vil anbefale dig, finder sted allerede dagen efter allehelgensaften. Fredag den 1. november kan du komme til koncert i Kristians Kirke, hvor komponist Karl Aage Rasmussen har arrangeret en moderne version af Vivaldi: De fire årstider, hvor klang og rytmer især er tilpasset et moderne øre.
Vi anbefaler alle uanset alder eller musiksmag at tage til koncerten, da Karl Aage Rasmussens evner som komponist bryder de fleste rammer! Derudover er der sikret en hyggelig aften i Den Sorte Diamant med udsigt over kanalen og det dejlige efterår i København.
En lille smagsprøve på Karl Aage Rasmussens evner kan du finde på Concerto Copenhagens hjemmeside, hvor ”Årstiderne” blev opført i 2016 i Tivolis koncertsal: https://coco.dk/eap/composer-in-residence-karl-aage-rasmussen/
Priser fra 200,-
Billetter til koncerten og info kan findes her
Danmark har talent - Liveshow
Priorparken, Brøndbyvester.
Et talentshow kan både byde på optrædener, der er kuldegysende smukke eller neglebidende nervepirrende. Derfor synes vi, at det er lige i allehelgensånden at se ”Danmark har talent” lørdag den 2. november. Udover at være et show fuld af overraskende deltagere, får man som publikum æren af at opleve de fire dommere, der i år består af Peter Frödin (f. 1964, 55 år), som får besøg af tre nye dommere: Danser og skuespiller Sus Wilkins (f. 1989, 30 år), TV-vært Signe Lindkvist (f. 1974, 45 år) og komiker Simon Jul (f. 1977, 42 år).
Liveshowene optages henover efteråret, og om lørdagen efter Halloween kan du opleve det tredje liveshow, der uden tvivl vil byde på nogle vilde talenter og underholdning, når de to nye værter youtuberen Rasmus Brohave (f. 1998, 21 år) og modellen Cecilie Haugaard (f. 1990, 28 år) har deres ”Danmark har talent”-debut.
Priser fra: 100,-
Billetter til liveshowet og info kan findes her
Allehelgenskoncert: Det store mysterium
Christians Kirke, København K.
Det tredje arrangement, vi anbefaler dig i dette blogindlæg, er en aften hvor livet og døden bliver formidlet gennem det engleskønne kor: Mogens Dahl Kammerkor. Denne søndag aften den 3. november er det huskomponisten Sven-David Sandström, der har arrangeret sange og musik til koret, som vil give et opløftende indskud til det sædvanlige tema om død, der traditionstro hersker omkring allehelgensaften.
Christians Kirke er uden tvivl en af København gemte perler. Bygning er vanvittig smuk og rørende overvældende med sine treetagers loge, der kan give selv den mest kølige person et sug i maven. Vi vil vove at påstå, at det er de perfekte rammer til en koncert, der på én og samme tid hylder livet og mindes døden.
Hvis du ikke er helt solgt på et kirkeligt arrangement i Christians Kirke, vil vi om ikke andet anbefale dig at hoppe ind på deres hjemmeside og se de andre fantastiske arrangementer, de har i efteråret. De byder blandt andet på: Nabiha, Pernille Rosendahl, HUSH og Paul Potts.
Priser fra 250,-
Billetter til koncerten og info kan findes her
Sådan fik du tre anbefalinger, til hvad du kan lave i dagene efter Halloween, som kan give dig lidt at lune dig på i efteråret. Hvis du på nuværende tidspunkt allerede er træt af græskar og kostumer, håber vi trods alt, at du har fået lyst til at komme ud i byen og opleve sæsonernes skiftene og mærke det susende blæsevejr i håret.
Rigtig god fornøjelse med dine Halloween arrangementer!
//Billetlugen LIVE!
Oktobers topkoncerter
I denne blogserie udvælger vi hver måned et udsnit af vores koncerter, som vi syntes er særligt anbefalelsesværdige. Det kan være alt fra upcoming kunstner, kæmpe stadionkoncerter eller særligt relevante kunstner, som vi selv ser frem til at opleve og ikke synes, du må gå glip af.
Oktober måned er for alvor her, hvor efteråret bider sig fast, og det betyder, at de indendørs musikscener og spillesteder blomstrer! Denne oktober måned står i musikkens tegn, og det har ærlig talt været svært at udvælge, hvilke koncerter vi glæder os mest til! Vi har dog formået at indskrænke os til tre lyriske topkoncerter, som i denne måneds blogpost foregår i København og Aalborg.
Søren Huss
Skåren i Aalborg den 11. oktober
Søren Huss (f. 1975, 44 år) er måske Danmarks mest elskede sanger, sangskriver og musiker. Musikerkarrieren startede i 1993 som forsanger i bandet Saybia frem til 2008, hvor pop-rock bandet tog pause. Siden har Søren Huss udgivet fire soloalbum: Troen og ingen (2010), Oppefra og Ned (2012), MidtlivsVisen (2017) og det nyeste Sort og Hvid til Evig Tid (2019). Du kender ham nok fra sange som Et hav af udstrakte hænder (2010) eller hans version af Caroline Hendersons Efterår (2017) fra tv-programmet Toppen af Poppen.
Sidste år var Huss på turné landet rundt med kirkekoncerter for siddende publikum, hvor intimiteten og nærværet var til at tage og føle på. Det har dog givet den lyriske kunstner lyst til at komme ud og kridte danseskoene af, og derfor kan du i efteråret 2019 opleve Søren Huss med band på spillesteder som Skråen i Nordkraft.
Om turnéen udtaler Huss selv: Jeg glæder mig til at danse med Jer! Der er altså lagt op til lidt af en fest med stor kontrast til de kirkelige koncerter, der fandt sted i 2018. Vi ser især frem til koncerten, fordi det er et helt nyt format, end hvad vi ellers har set fra Huss det sidste år. Vi er sikre på, at det bliver en særlig energisk oplevelse med en meget oplagt Søren Huss.
Billetter til Søren Huss koncerten kan købes her
Bisse Halbal
Studenterhuset i Aalborg den 11. oktober
Bisse går under det borgerlige navn Thorbjørn Radisch Bredkjær (f. 1987, 32 år) og er en dansk sanger, sangskriver og musiker, der har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. På nuværende tidspunkt har Bisse på bare 4 år udgivet den svimlende mængde af 9 fuldlængde albums og 1 EP – og det er altså en bedrift, man kan være stolt af.
Musikken fra Bisse er som regel centreret omkring en ukuelig, underfundig dansk lyrik. Vi kan her ikke remse alle hans udgivelser op, men vi vil fremhæve albummet Højlandet fra 2016, der høstede mange fine anmeldelser og priser blandt andet Steppeulven Årets Album i 2017. Hvor Højlandet var anden del af en Danmarks-trilogi, har det nyeste skud på albumstammen: Tanzmaus (2019) svindler og lømler som tema med referencer til Britta Nielsen, skattesvindel og dets lignende. Med de mange udgivelser i kartoteket, kan Bisse anerkendes for at være en særdeles alsidig kunstner, der både kommer omkring rock, pop, hiphop og nyligst country.
Med det nye album og den forestående turné er der fra Bisses side lagt op til et halbal med hans faste band Bissebanden. Så når høsten er i hus, kan du opleve Bisses countryside i koncertsalen på Studenterhuset i Aalborg.
Billetter til Bisse Halbal kan købes her
Alex Cameron (US)
Store VEGA i København den 21. oktober
Den australske Alex Cameron (f. 1990, 29 år) er kort sagt en historiefortæller. I sine sange hylder Cameron med bedste sentimentale, crooner stil de skæve eksistenser, fiaskoerne i sit eget liv og sine karakterer, der får liv på scenen. Han er Entertainer med stort E, der formår at tryllebinde publikum – endda helt ude på gaden, som det skete i 2017, da han spille på Ideal Bar i København.
I år gæster han Store VEGA den 21. oktober, og forhåbentligt er der denne gang plads til alle, som vil lytte til Camerons mange sjove anekdoter og opleve hans nærværende tilstedeværelse på scenen. Med sig på scenen har han sin trofaste musikalske partner Roy Malloy på saxofon og et velspillende orkester, der støtter op om croonerens udførelser på scenen.
I September 2019 udgav Cameron sit nyeste album Miami Memory som opfølger til 2017 albummet Forced Witness. På begge album hiver Cameron fat i personskildringer af mennesker på kanten af samfundet, der normalt ikke får meget plads i samfundet.
Som opvarmning til koncerten spiller den australske landsmand Jack Ladder (f. 1983, 36 år), der lige som Cameron synger om livets op- og nedture med et twist af blues, roots, rock og synth.
Billetter til Alex Cameron kan købes her
Uanset hvilken af koncerterne, du finder på at dukke på til, vil der til alle oktobers topkoncerter være et særligt fokus på historierne, der bliver levende med musik. Alle tre kunstnere har nemlig en helt særlig evne til at skrive tekster og poesi, der handler om livets skævheder og skaber refleksion hos lytteren. Det er lidt af en kontrast til sommerens mange opturskoncerter, men oktober er på mange måder en måned, der kan rumme vores alles eftertænksomhed og nostalgi.
God fornøjelse med oktobers topkoncerter.
//Billetlugen LIVE!
Oktobers Topevents
Oktobers topevents
I denne blogserie udvælger vi hver måned et udsnit af vores events, som vi synes er særligt anbefalelsesværdige. Det kan være alt fra de skæve, de store eller de specielle events, som vi selv ser frem til og ikke synes, du må gå glip af.
Oktober måned er for alvor ankommet og efteråret bider sig fast, og det betyder, at de indendørs arrangementer blomstrer! Denne oktober måned står i comedyens tegn, hvor der særligt er to shows, vi vil anbefale. Vi kan heller ikke komme uden om Eventyrteatrets musical Skovens Dronning, der må siges at være et af årets mest ventede oplevelser.Denne måned kommer vi omkring begivenheder i København, Aalborg og Århus.
Vil du vide, hvad der sker på musikfronten, så læs vores blogpost om Oktobers Topkoncerter her (link).
Thomas Warberg: Perfektion, overskud og andre lorteord.
Skråen i Aalborg den 24. oktober
Thomas Warberg (f. 1985, 34 år) har snart været en kendt komiker i over 10 år, og beriget danskerne med hans jordbundne humor. Han må siges at være garvet inden for faget, og ejer endda sin egen comedy klub: Warberg Comedy Club, som så dagens lys i 2015. Han er især kendt for sit indslag til Comedy Zulu Galla 2011 med sin Harry Potter på sønderjysk-sketch, der bestemt er et kig værd.
Her i efteråret 2019 er han taget på turné med sit one-man show Perfektion, overskud og andre lorteord.
Det er sådan med comedy og humor generelt, at det giver mulighed for at tale om nogle tunge problematikker på en sjov og let facon. Og det er ikke anderledes i dette one-man show, hvor Warberg stiller kritik mod vores præstationskultur, hvor alt handler om at være perfekt – og dele det med hele verden. Det gør han selvfølgelig med sin helt specielle nede-på-jorden sønderjyske måde, hvor det næsten er umuligt ikke at grine. Warberg forsøger i showet at fremhæve de sjove og skæve dage, hvor ingenting rigtig går som smurt. Vigtigere endnu, forsøger han at finde charmen i de dage og opfordre til, at vi deler dem mere med hinanden.
Vi synes, det er tiltrængt her i starten af efteråret at finde selvironien frem, nyde de små skævheder i hverdagen og smide lidt af vores perfektionisme væk, så der er mere tid og plads til hygge og grin.
Thomas Warberg optræder to gange den 24. oktober, og der er stadig billetter til den sene forestilling kl. 21.30 i Aalborg.
Billetter til Thomas Warberg købes her
Brian Mørk m. Venner
Nordic Live, Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus den 26. oktober
I knap 17 år har Brian Mørk (f. 1973, 45 år) været et fast inventar på den danske comedyscene med diverse shows som stand-up showet Biblen (2006) med Christian Fuhlendorff, Brian Mørk Show (2007), one-man showet MØRK (2010), Brian Mørk Show som podcast (2014) og Brian Mørk Show Live (2016) for bare at nævne et par af hans utallige aktiviteter i comedybranchen.
Mørks humor er kendt for at være intelligent og sarkastisk med skarp satire men også til tider dyster - og ja, mørk. På scenen er han altid oplagt og overskudsagtig, og reagerer hurtigt og knivskarpt på input fra salen. Som regel er hans shows bramfrie, og der er ikke dét emne, han ikke tør berøre.
Når Mørk den 26. oktober 2019 gæster Nordic Live på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus, er det med et show om hans dystre verden og barndom, der for nogle nok virker sær og underlig. Men ikke desto mindre formår han at hive det sjove frem i situationen, og giver uden tvivl en hylende morsom aften i selskab med flere af hans komikerkolleger.
Derudover er der i billetprisen inkluderet velkomstdrink og tapasanretning inden showet.
Billetter til Brian Mørk m. Venner kan købes her
Skovens Dronning
Tivolis Glassal i København den 4. oktober – 20. oktober
I Tivolis Glassal kan du det meste af oktober 2019 opleve Eventyrteatrets familiemusical: Skovens Dronning. Der er lagt op til den helt store oplevelse, da Eventyrteatret har vundet Børn i Byens pris for ”Bedste Børneteater” ikke mindre end seks år i træk! Eventyrteatret laver, som navnet hentyder, eventyrlige forestillinger, der er målrettet børn og børnefamilier. Historierne er inspireret af kendte fortællinger og Danmarks historie, og er fyldt med musik, sang og teater i børnehøjde.
Kort fortalt handler Skovens Dronning om en ung prinsesse, der i bedste eventyrstil er løbet hjemmefra og efterfølgende møder et væld af eventyrlige væsner i en magisk skov. Væsnerne i skoven strides indbyrdes, og prinsessens opgave bliver derfor at forene dem, da kampen mod en stor og magtfuld ondskab venter rundt om hjørnet.
Forestillingen anbefales for børn på fem år og opefter, og eventyret varer i 2 timer med en indlagt pause på 20 minutter.
Psssst: Eventyret kan i efterårsferien fortsætte i Tivoli, da billetterne gælder som entré til Tivoli på showdagen.
Billetter til Skovens Dronning findes her
God fornøjelse!
//Billetlugen Live!
LINK til andre blogposts: Efterårsferie, Halloween, Oktobers Topkoncerter.
Familier
Efterårsferien falder i 2019 i uge 42 (den 12. oktober til 20. oktober), og det betyder for mange danskere tid til at komme ud og nyde efterårsvejret, samle kastanjer og skære græskar. Efterårsferien byder også på et væld af hyggelige aktiviteter, som kan opleves med børn, børnebørn, familie og venner. Her kommer vi med inspiration til, hvad du kan tage ud og opleve. Der er efterårsaktiviteter for både store og små i København og Aalborg.
Rosa fra Rouladegade-dag med koncert i Aalborg
Skyd efterårsferien godt i gang med koncert med Rosa fra Rouladegade. Den første lørdag i efterårsferien (den 12. oktober) besøger Rosa fra Rouladegade spillestedet Skråen, som ligger i kulturhuset Nordkraft i Aalborg.
Rosa fra Rouladegade er kendt fra DR Ramasjang, hvor Rosa Gjerluff Nyholm (Født 1989, 29 år) har et børneprogram af samme navn. Her laver hun for det meste forskellige kager sammen med børn, men tager også på eventyr som blandt andet skraldemand, politibetjent og skorstensfejer med kostumer og udklædning.
Til koncerten er to af medlemmerne fra Rosa og Rødderne fra Rouladegade med: Sille Grønberg på guitar og kor og Palle Windfeldt på guitar og kor. Du kender sikkert sangene ”Vi er kageglade”, ”Alene Hjemme” og ”Kagerock”, og mon ikke vi kan se frem til at høre dem til koncerten?
Derudover har Rosa fra Rouladegade også udgivet en kogebog ”Rosas Kagebog” med alle de lækre kageopskrifter fra Rosa fra Rouladegade. Kogebogen er skrevet til børn, så de kan få en sjov og god oplevelse i køkkenet. Et efterårsferie-tip herfra er at lave en Rosa fra Rouladegade-dag, hvor I hygger derhjemme med at bage opskrifter fra kagebogen og tager til koncerten for at opleve de kendte sange sammen. I kan også være kreative og lave et kostume med Rosas ikoniske kjole, så temaet bliver helt gennemført.
Rosa holder af sovedyr og har blandt andet en sovedyrsdans, og derfor er det ekstra vigtig at huske børnenes sovedyr til koncerten!
Køb billetter til koncerten med Rosa fra Rouladegade her Priser fra 125,-
Eventyrlig dag: Musical: ”Skovens Dronning” – og Tivolitur
København
I Tivolis Glassal kan du i hele efterårsferien 2019 opleve Eventyrteatrets familiemusical: Skovens Dronning. Der er lagt op til den helt store oplevelse, da Eventyrteatret har vundet Børn i Byens pris for ”Bedste Børneteater” ikke mindre end seks år i træk! Eventyrteateret laver, som navnet hentyder, eventyrlige forestillinger, der er målrettet børn og børnefamilier. Historierne er inspireret af kendte fortællinger og Danmarks historie, og er fyldt med musik, sang og teater i børnehøjde.
Kort fortalt handler Skovens Dronning om en ung prinsesse, der i bedste eventyrstil er løbet hjemmefra og efterfølgende møder et væld af eventyrlige væsner i en magisk skov. Væsnerne i skoven strides indbyrdes, og prinsessens opgave bliver derfor at forene dem, da kampen mod en stor og magtfuld ondskab venter rundt om hjørnet.
Eventyret kan før eller efter forestillingen fortsætte i Tivoli, da billetterne gælder som entré til Tivoli på dagen. Det, synes vi, er lidt af et efterårsferietilbud! Det giver nemlig børnene en mulighed for at se den (u)hyggelige Halloweenpynt i haven, opleve de børnevenlige boder og måske få en tur eller to i Det Lille Spøgelsestog.
Forestillingen anbefales for børn på fem år og opefter, og eventyret varer i 2 timer med en indlagt pause på 20 minutter. Der er forestilling to gange om dagen kl. 12 og kl. 15 i det meste af efterårsferien.
Info og billetten til Skovens Dronning findes her. Priser fra 185,-
Vil du vide mere om Eventyrteatret og Skovens Dronning? Så læs mere her:
https://eventyrteatret.dk/forestillinger/skovens-dronning
Her kom to anbefalinger til, hvordan I som familie kan bruge dagene i efterårsferien til at hygge og samtidig give børnene nogle eventyrlige oplevelser.
Rigtig god ferie og god fornøjelse!
//Billetlugen LIVE!
Musik i efterårsferien 2019
Efterårsferien falder i 2019 i uge 42 (12. – 20. oktober), og det betyder for mange danskere tid til at komme ud og nyde efterårsvejret, samle kastanjer og skære græskar. Efterårsferien byder også på et væld af hyggelige aktiviteter, som kan opleves med familie og venner. Her kommer vi med inspiration til, hvad du kan tage ud og opleve. Der er forslag til musikalske efterårsaktiviteter i både København og Aalborg.
DMA – Danish Music Award 2019
Danish Music Award er tilbage i nyt format efter et års pause i 2018, og vi hos Billetlugen glæder os!
Det er DMA’s 30-års jubilæum, og om torsdagen i efterårsferien (17. oktober) går det legendariske show i luften med deres nye format, der indebærer 10 liveoptrædener. Allerede nu er The Minds of 99, Jada, Nik & Jay, Clara, Sivas og NODE offentliggjort til at spille til DMA og flere kommer.
DMA var aflyst i 2018, da de arbejdede på det nye koncept, som i år gør plads til endnu mere musik og liveoplevelser for publikum. Derfor vil udgivelsesperioden i år dække 2 år fra august 2017 til august 2018, så vi kan vist roligt sige, at der er noget at glæde sig til, hvis man tager ind og ser showet. Især kan du glæde dig til at opleve den folkekære Nabiha som vært til årets awardshow.
K.B. Hallen skaber i 2019 rammerne om DMA, som det gjorde, da prisshowet blev afholdt for første gang for 30 år siden i 1989. For alle musik- sport- og messegængere var det en sørgmodig omgang, da den elskede hal på Peter Bangsvej 147 brændte ned i 2011. Men siden åbningsfesten i december i 2018 har hallen budt på et utalt af koncerter og sportsarrangementer, og den står nu knivskarpt og klar til at fyre op for festlighederne til Danish Music Award 2019.
Som noget nyt vil de nominerede løbende blive offentliggjort, så hvis du vil være helt forberedt til showet den 17. oktober, kan du går ind på DMA’s Facebook og Instagram for at følge med.
Billetter til awardshowet købes her
Koncert med EP-aktuelle Fallulah i Aalborg
I efterårsferien 2019 (torsdag d. 17. oktober) kommer den højaktuelle popdronning Fallulah forbi spillestedet Skråen, som ligger i kulturhuset Nordkraft i Aalborg.
Den dansk-rumænske artist Fallulah (født 1985, 34 år) har efterhånden et imponerende CV med flere albumudgivelser i bagagen. I sommers udgav hun en ny EP ”All My Eyes are Open” (part 1), som er den del af en kollektion på i alt 2 EP’er. Her i efteråret blev en ny single ”Oh Aye Oh” med den nye talentfulde rapper FVN frigivet. Vi kan vist roligt sige, at Fallulah er fuldt ud aktuel med et nyt album (EP part 2) på trapperne
Du kender med garanti hitsinglerne ”Give Us a Little Love”, ”Out of it” og den måske den nyere “Dysfunctional” fra 2018. På touren kan du se frem til en koncert, der bliver personlig, fri og med høj energi, udtaler sangerinden selv.
Hvis du har behov for lidt god stemning i efterårets ruskende vejr, kan vi herfra kun varmt anbefale en koncert med Fallulah, der uden tvivl kan få varmen frem.
Billetter til koncerten kan købes hos Billetlugen.dk her. Pris fra 185,-
Her kom vi med vores bud på et væld af aktiviteter til efterårsferien, der alle giver anledning til at nyde den hyggelige stemning, der er tiltrængt på denne kølige årstid. Et sidste tip fra os må lyde på at huske at komme ud og nyde vejret alene eller med venner og familie. Det kan være særligt tiltrængt, når de lyse timer bliver færre.
God ferie og god fornøjelse!
//Billetlugen LIVE!
Jazz i efterårsferien 2019
Efterårsjazz på Jazzcup
I efterårsferien byder den kendte jazzklub på hele tre livekoncerter, der med sikkerhed varmer på en kold efterårsdag. Jazzcup er mere end blot et spillested, da der både er café og pladeforretning for jazzentusiasterne (og de nysgerrige). Der er derfor rig mulighed til at bruge en del timer derinde med en kop varm kaffe, mens du leder efter det fede album inden koncerten.
Den første lørdag i efterårsferien (den 12. oktober) byder Jazzcup velkommen til Morten Højring Quartet feat. Jan Zum Vorde.
Billetter købes her
Fredagen i efterårsferien (den 18. oktober) kan Søren Kristiansen/Thomas Ovesen DUO opleves med ”A Tribute to Oscar Petersen & NHØP”.
Billetter købes her
Den sidste lørdag i efterårsferien (den 19. oktober) byder Jazzcup på Daniel Franck Trio feat Jesse van Ruller.
Billetter købes her
Uanset hvilken koncert du tager til, er jazzstemningen til at føle på. Jazzcup er placeret centralt i København på Gothersgade 107, så det vil jo være oplagt at gå en tur i Kongens Have inden eller efter koncerten, som alle er placeret om eftermiddagen.
Vi håber, du har fået lyst til at komme ud nyde den hyggelige stemning, der kan være særligt tiltrængt på denne kølige årstid. Et sidste tip fra os må lyde på at huske at komme ud og nyde vejret alene eller med venner og familie, selvom de lyse timer bliver færre.
God ferie og god fornøjelse!
//Billetlugen LIVE!
Kulturel efterårsferie 2019: Rundvisninger
Efterårsferien falder i 2019 i uge 42 (12. – 20. oktober), og det betyder for mange danskere tid til at komme ud og nyde efterårsvejret, samle kastanjer og skære græskar. Efterårsferien byder også på et væld af hyggelige aktiviteter, som kan opleves med børn, børnebørn, familie og venner. Her kommer vi med inspiration til, hvad du kan tage til af kulturelle efterårsaktiviteter i København.
Rundt om K.B. Hallen (20.10) kl. 14
Efter genåbningen af K.B. Hallen i december i 2018 er der stigende efterspørgsel på at komme ind i se hallen. Har du ikke allerede været heldig at være til koncert eller andet arrangement i den store hal endnu, kan du den 20. oktober komme på rundvisning. Her bliver der blandt andet svaret på spørgsmål som:
”- Hvad skete der til "Danmarks første rock 'n' roll-koncert" i 1956?
- Hvem spillede flest gange i den gamle K.B. Hallen?
- Den nye K.B. Hallens arkitektur og ikke mindst akustik.
- Hvordan K.B. Hallen var vært for verdens første sexmesse, og hvordan en sexmesse blev den gamle hals undergang.
- Hvad vejer stålbuerne, som bærer den nye K.B. Hallen – og hvor meget beton er der brugt til bygningen?
- ...og hvor opholder artisterne sig egentlig før de skal på scenen?”
Her kommer man altså hele vejen rundt inde i hallen, der har kapacitet til knap 5000 mennesker. K.B. Hallens navn stammer fra, at den er en del af Kjøbenhavns Boldklub, og skal du med det offentlige, kører F-linjen lige til døren ved K.B. Hallen station – nemmere bliver det ikke. Der er også mulighed for betalt parkering, men der er rift om pladserne omkring hallen, der ligger på Peter Bangsvej 147.
Vi kan anbefale, at du efterfølgende, hvis vejret tillader det, tager i Grøndalsparken og nyder efterårsvejret. Her er der en god legeplads, hvis du har nogle små med. Derudover kan du få et godt måltid mad i K.B. Hallens egen restaurant Granen eller ved de nærliggende restauranter på Peter Bangsvej.
Rundvisningen har en varighed på 80 min., og der bliver serveret kaffe og lidt til ganen.
Billetter til rundvisningen køber her pris: 75,-
Er du nysgerrig på, hvad der ellers er på programmet i K.B. Hallen kan du læse mere her
Rundvisning Den sorte diamant (14.10)
En anden rundvisning, der er værd at tage til i efterårsferien, er i Den sorte Diamant mandag den 14. oktober kl. 15. Den sorte Diamant er en del af Det Kongelige Bibliotek og ligger lige ud til kanalen med udsigt over bryggen. Med sin lange historie opstår der mange spørgsmål som: hvem tegnede bygningen, hvem har udsmykket loftet og hvad er den bygget af? Alt dette og mere til kan man få svar på til rundvisningen, der både går igennem det oprindelige biblioteksbygning Holm fra 1906, den spændende tilbygning Den Sorte Diamant fra 1999 samt det gamle bogmagasin Danske Sal.
Med i billetprisen er adgang til de aktuelle udstillinger i Rotunden, der i efterårsferien er udstillingerne Finding Beauty - fotografi af Keld Helmer-Petersen og Cirkelbryder.
”Udstillingen Finding Beauty - fotografi af Keld Helmer-Petersen følger fotografen fra begyndelsen af 1940’erne til hans sidste værker skabt i årene op til hans død i 2013. Den fortæller historien om den autodidakte amatørfotograf, der blev en toneangivende frontløber for dansk modernistisk fotografi, og hvis kendetegn var den gennemførte formalisme. Hans fotos er på én gang helt tidløse og stærke signalementer af en særlig modernitet, hvor især arkitektur, industri og infrastruktur er fremtrædende” (Det Kongelige Bibliotek).
”Cirkelbryder giver for første gang en samlet introduktion til det unikke samarbejde mellem billedkunstneren Sophia Kalkau og forfatteren Ursula Andkjær Olsen. Udstillingen viser ni af Kalkaus fotografiske serier sammen med Andkjær Olsens ord installeret som tekst, lyd eller håndskrift. Udstillingen præsenterer dermed to af Danmarks mest anerkendte navne inden for hhv. fotografi og skønlitteratur” (Det Kongelige Bibliotek).
I café Øjeblikket kan man efter rundvisningen og udstillingen nyde et rigt udvalg af lækre sandwichs og kager, dagens suppe eller en kop kaffe. Café Øjeblikket, har den flotteste udsigt over vandet i kanalen og kan give en rolig, hyggelig afrunding på aktiviteten, inden du eventuelt skal videre i byen.
Prisen er 60 kr., unge under 18 er gratis, så det er en mulighed for dig med børn eller unge i familien at give dem en kulturel oplevelse i efterårsferien.
Varighed: 60 min.
Billetter kan købes her
God ferie og god fornøjelse!
//Billetlugen LIVE!
LINK til andre blogposts: Oktobers topkoncerter, Oktobers topevents, Halloween, Hans Zimmer, Mamma Mia!, Efterårsferie 2019, DMA 2019
