SUNSET BOULEVARD – Andrew Lloyd Webbers mesterværk.
Drama, stærke følelser og uforglemmelig musik i en storslået opsætning fremført af stort cast og orkester.
Sunset Boulevard er et af Andrew Lloyd Webbers mest gribende og dramatiske værker baseret på Billy Wilders legendariske film.
Var du begejstret for teatrets seneste opsætninger af Lloyd Webbers The Phantom of the Opera og Love Never Dies? Så kan du roligt glæde dig til Sunset Boulevard.
I Hollywoods guldalder var Norma Desmond en af de største stumfilmstjerner. Men tiderne har ændret sig. Talefilmen har forvandlet alt, og den tidligere diva lever nu i en fantasiverden isoleret i sin villa på Sunset Boulevard. Den unge manuskriptforfatter Joe Gillis, der er på flugt fra sine kreditorer, søger en dag tilflugt i hendes palæ og vikles ind i en verden af illusioner og håb om et comeback. Norma ansætter ham til at skrive det manuskript, der skal bringe hende tilbage i rampelyset.
Drømme og virkelighed flyder sammen i et farligt spil af afhængighed, manipulation og længsel indtil hans kærlighed til en anden kvinde får ham til at forsøge at bryde fri – med dramatiske konsekvenser.
Julie Steincke og Louise Fribo alternerer i rollen som Norma Desmond. Se, hvem der spiller rollen i de forskellige forestillinger, i rollelisten.
Sunset Boulevard opføres på dansk.