Yes — SES Festival kommer igenVojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027 med danske topnavne. Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til 3. august.
Festivalen blev skabt i forbindelse med det legendariske stadions 50-års jubilæum i 2025 og har nu etableret sig i det syd- og sønderjyske publikums bevidsthed. Derfor har arrangørerne med Jacob Olsen i spidsen valgt at arbejde frem mod den tredje udgave næste år.
– Festivalens andet år har givet os værdifulde erfaringer, og vi har heldigvis modtaget mange positive tilbagemeldinger fra både publikum, artister og vores frivillige. Det giver os et godt grundlag for at fortsætte udviklingen af festivalen, siger Jacob Olsen, direktør for Danmarks Nationale Speedwayarena.
- Vi har igen fået bekræftet, at vores stadion og faciliteter er perfekte rammer for en musikfestival. I en brugerundersøgelse foretaget af billetlugen.dk spørges gæsterne de vil komme igen til en ny festival i 2027, og 79% af de adspurgte svarer ja tak, og 20% svarer måske. Når spørgsmålet går på hvor overordnet tilfreds/utilfreds man var med SES Festival i 2026 ligger 98% af svarene med karaktererne fra 8-10 på en karakterskala fra 1-10. Ved samme undersøgelse udtrykte 95% at de var meget tilfreds eller tilfreds med musikprogrammet, som i år blandt andet bestod GNAGS, Burhan G, Birthe Kjær og Queen Machine. Hele undersøgelsen kan læses på festivalens hjemmeside.
Løbet af eftersommeren offentliggøres bands og artister til 2027 løbende.
www.sesfestival.dk