Kom med til et helt særligt liveshow om verdens bedste fodboldliga! Viaplay inviterer indenfor til en aften i Premier Leagues-tegn med stjerner som Jan Mølby, Per Frimann, NC Frederiksen og Peter Grønborg.
Der er lagt op til en aften fyldt med overraskelser, nørderi og røverhistorier, når Viaplays Premier League‑hold åbner dørene til en enestående liveoplevelse på Bremen Teater.
Publikum kan se frem til skarpe analyser, ikoniske øjeblikke fra ligaens historie og anekdoter fra Englands største stadions og mest hemmelighedsfulde omklædningsrum.
Det hele vil være med deltagelse af det originale Premier League‑trofæ, som for en aften har taget turen over den engelske kanal og ind på Bremens scenegulv.