Tør du se en tankelæser i øjnene?
I 10 år har Malthe Brag forfinet kunsten at læse mennesker. Blandet med humor og nærvær er hans psykologiske manipulationer skabt til både at forbløffe og forføre dig.
Derfor inviterer Malthe til et jubilæumsshow, hvor du kan opleve hans nyeste eksperimenter og sjove overraskelser. Glæd dig til unikke, personlige øjeblikke, når han pludselig ved, hvad du tænker – så du griner, gisper og går hjem med hovedet fuldt af spørgsmål.
Showet er ingenting uden publikum, som inddrages undervejs. Men bare rolig, hvis du helst vil blive på din plads og observere, er du velkommen til det. Uanset hvad bliver det en oplevelse, der sidder fast, længe efter tæppet er gået ned.