Mads Christian – Album Release Koncert med fuldt live band
Mads Christian udgiver den 28. februar sit 3. album , og det skal fejres med en eksklusiv pre-release koncert, hvor du kan høre alle sangene på albummet spillet med fuldt live band før det er officielt er ude. Denne oplevelse har du mulighed for at få på Hotel Cecil den 14. februar, hvor Mads Christian går på scenen med sit sædvanlige høje energiniveau og store nærvær samt et band af musikere fra den allerøverste hylde. Fra det kommende album kender du allerede det store virale hit ’Alle mine Venner’ (feat Tinke), og de store popballader ’Bløder’ og ’Andre Mennesker’, så der bliver både kendte og helt nye numre i sættet. Det bliver helt sikkert årets aften og et festfyrværkeri af en koncert – og så er der selvfølgelig meet & greet efterfølgende, hvor du kan få en selfie og hilse på aftenens hovedperson.
Mads Christian (26) er et veletableret navn på den danske musikscene, hvor han har været aktiv i godt 10 år siden han udgav sin første single blot 16 år gammel. Han slog for alvor igennem med en række smukke og relaterbare popballader på albummet ’Overtænker’ (2021) og udgav siden ’Skrevet i Stjernerne’ (2023) samt up-tempo eksperimentet EP’en ’MC’ (2025) bl.a. i samarbejde med Branco. På hans kommende album er Mads Christian tilbage i ballade genren med fokus på at levere en autentisk kvalitet med en høj grad af instrumentalt indhold. I forbindelse med udgivelsen af det ny album vil Mads Christian også kunne fejre sin single udgivelse nr. 50