Ingen Dansekraft uden en Karmafest!
Man kan selvfølgelig ikke holde hele Nordjyllands dansefestival uden en ordentlig Karmafest! Derfor har Skråen igen sagt ja til at lægge nyvasket dansegulv til en aften, hvor fødderne med garanti ikke kommer til at stå stille - eller fast.
Hitparlamentet – hit på hit og fest fra første tone
Hitparlamentet er kendt for deres energifyldte liveshows, hvor de største klassikere og de bedste festhits bliver leveret med masser af spilleglæde og overskud.
Det er musik, du kan synge med på, danse til og dele med vennerne – præcis den stemning, som Karmaklubben er kendt for. Uanset om du er til pop, disco, rock eller de helt store radiohits, er målet det samme: Et fyldt dansegulv og en uforglemmelig aften.
Karma Dj sørger for den gode stemning før, under og efter karmakoncerten, så dansegulvet er i gang fra start til slut. Og mon ikke der også dukker en lille danse-surprise eller to op undervejs?
Kom alene, med din partner, kollegaerne eller en god ven eller veninde – vi lover en aften fyldt med musik, dans og nye bekendtskaber.