CLEMENS OG JOKEREN tager på dobbeltturne, med kufferten fuld af hiphophistorie, klassiske kæmpehits og basboostede bangers!
Clemens:
Clemens' store kommercielle gennembrud kom i 1997 med debutalbummet, Regnskabets time, der blev modtaget med gode anmeldelser. Han spillede derefter en stribe udsolgte jobs landet over, og kastede sig så ud i en dobbelttourné med rockbandet Psyched Up Janis. I 1999 udgav han sit andet studiealbum, Den anden verden, der modtog stor anmelderros.
Jokeren:
Jokeren var med i Den gale pose efter han var droppet ud af Malk de koijn. DGP udgav albummet Sådan Er Reglerne. Albummet blev solgt i 38.000 eksemplarer og indeholdt hittet "Spændt Op Til Lir", der gjorde Den Gale Pose landskendt
Jokeren gik solo i 2003 og hittede med "Havnen" og "Kvinde Din" fra albummet Alpha Han, som er produceret af Ezi Cut Alpha.
Han blev fremragende anmeldt og solgte 34.000 eksemplarer og blev hædret med en Danish Music Award i 2004 som Årets Hiphopudgivelse.Samme år udkom hans raptekster fra 1994-2003 i bogen Storby Stodder. I 2005 startede han sit eget pladeselskab, Flamingo Records, i samarbejde med Universal Records. Samme år udkom hans andet soloalbum Gigolo Jesus, der i 2006 modtog guldcertifikat for at have solgt 20.000 eksemplarer.