Jeg har i mange år levet efter, hvordan jeg troede andre ønskede jeg skulle være. Jeg troede jeg skulle være festens midtpunkt, klassens klovn, før nogen gad mig. Dét hjalp kokain og alkohol mig med at være. Når man tager meget kokain, kan man blive psykotisk. Det blev jeg og jeg har derfor haft mange indlæggelser på psykiatrisk afdeling.
Efter en af mine indlæggelser bliver jeg præsenteret for heroin. Et stof der virkelig gav mig ro i hovedet og muligheden for at give slip på andres forventning – noget jeg har længtes efter i mange år.
Jeg formåede at leve et tilsyneladende velfungerende liv, bortset fra jeg havde et heroinmisbrug ved siden af. I kan godt høre det, ikke? Helt velfungerende har det jo ikke været.. For når man har et misbrug, så fylder det alt: du skal hele tiden sørge for du har dit stof, så du ikke bliver syg af abstinenserne. Derfor var der til sidst ikke meget velfungerende tilbage.
Som mit misbrug af heroin tager til, mister jeg mange af mine relationer, min narkogæld vokser og jeg isolerer mig. Jeg er så langt ude, at jeg faktisk ikke ser en anden udvej end ikke at være her længere. Heldigvis er en veninde opmærksom på mig og jeg når at blive reddet og overlever et selvmordsforsøg.
Det blev startskuddet til den forandring mit liv har taget. Jeg har altid haft en drøm om at blive far, men har været i tvivl om, det nogensinde blev en mulighed. I dag er jeg far til en datter, som betyder alt for mig!
