Mit navn er Jette og jeg er 61 år. Jeg begyndte min hjemløse-karrierer sent, nemlig som 57-årig. Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet jeg kunne ende i den situation. Jeg har altid arbejdet og forsørget mine tre børn.
Hvad fortæller jeg om?
En kræftbehandling sender mig på sygedagpenge og videre på kontanthjælp. Pengene er små og jeg begynder at samle pant for at kunne få mad til mig og min kat. Da corona rammer landet er der ikke mere pant at samle og jeg rækker ud til kommunen for at få økonomisk støtte, til at kunne betale huslejen. De vil ikke hjælpe og 8 måneder efter står jeg med min rullekuffert og min kat nede i Fælledparken, sat ud af min lejlighed. Det tager tid at acceptere min nye identitet som hjemløs og jeg gør meget for at skjule det. Men langsomt får jeg opbygget en rutine. Dagen i dag bor jeg på herberg på 3. år.
