Jeg er vokset op med forældre, der har været fanget i misbrug. Allerede der begyndte svigtene i mit liv – og det fulgte mig videre som systembarn, hvor diagnoser og en følelse af at stå udenfor satte de første ar på sjælen.
Traumer forsvinder ikke af sig selv, hvis ikke de behandles. Mine voksede sig større, gentog sig og blev til nye. Vold, overgreb og en konstant forvirring om, hvem jeg var, kom til at præge min ungdom. Senere blev misbrug, prostitution og hjemløshed en del af min hverdag – ikke som frie valg, men som desperate måder at overleve på, når gamle sår hele tiden åbnede sig igen.
Jeg har hele livet søgt kærlighed og validering fra mennesker omkring mig. At være så desperat efter at blive elsket for den jeg er, har betydet at jeg ofte har gået på kompromis med den jeg er. Kommunen har investeret meget i, at jeg skulle blive en mønsterbryder, men som 18-årig får jeg et misbrug. Det var en måde at føle forbindelse til min biologiske familie, for nu var jeg misbruger ligesom dem.
På min tur fortæller jeg råt og ærligt om, hvordan svigt i familien kan starte en ond spiral, hvor traumer føder nye traumer. Men også om kampen for at holde fast og finde sin identitet midt i kaos og begynde at tage livet tilbage.
