Kom helt tæt på motorsportens kongeklasse, når Viaplays Formel 1‑dækning sender live fra Bremen Teater! Peter Palshøj, Nicolas Kiesa, Jason Watt, Luna Cristofi og Jens Hansen har forberedt et fantastisk liveshow, som ingen Formel 1‑fans vil misse.
Nu får du muligheden for at komme ind bag kulisserne i Formel 1, når Viaplays Formel 1‑team inviterer til liveshow. Få første parket til knivskarpe analyser af årets intense mesterskabskamp, eksklusive anekdoter og konkurrencer med flotte præmier.
Jason Watt og Nicolas Kiesa gi'r den gas med race‑ og røverhistorier fra et liv i overhalingsbanen, F1‑kommentator Jens Hansen tager dig med tilbage til ikoniske Formel 1‑øjeblikke, og Luna Cristofi giver et helt unikt indblik i personligheder som Lewis Hamilton, Fernando Alonso og danske Kevin Magnussen.