VEGA præsenterer
Fremadstormende poprockere annoncerer koncert i VEGA
Den 15. april 2027 knopskyder poprocken i Lille VEGA, når 144Hz ophæver distancen mellem scene og publikum.
Det går stærkt for det danske band 144Hz for tiden.
For med kun en håndfuld singler i diskografien har pop-rockkvartetten allerede formået at ridse sit navn fast i den danske musikscene.
Og nu er bandet aktuel med ny musik fra deres satirisk og hjertevarme tekstunivers og velproducerede, ørefængende melodier.
Singlen “Høj på livet”, der er lavet i samarbejde med kollegaen Sofie1998, er netop udkommet. Den går i øjeblikket sin sejrsgang på Spotify og er hurtigt vokset sig til at være et af 144Hz største hits.
Nummeret er en ode til lune sommeraftener i genkendelsens skær; en sang om at få øje på én, man engang kendte, og hvordan fordums følelser stadig kan opstå og resonere i ens bryst.
Sidste år imponerede poprockgruppen blandt andet med en anmelderrost koncert på Smukfests Live Camp, en optræden på Uhørt Festival og egen headliner på Hotel Cecil.
Da 144Hz indtog Smukfest i fjor, kunne GAFFAs anmelder berette om et band, der sætter synergien mellem bandet og publikum i højsædet. De skrev:
“Specielt Kasper Juul-Jantzen kommer hele scenen rundt og agerer bindeled mellem band og publikum på en måde, der får det hele til at føles ret intimt. Under deres nyeste single, “Blive ligesom dig”, vender han sig skiftevis mod publikum og sine bandmedlemmer, mens han synger: “Hvad skal jeg gøre for at blive ligesom dig?””
Den 15. april kan du blive overrislet af 144Hz’ musikalske univers, hvor skæve tekster og fængende poprock får frit løb.
Fakta om koncerten:
144Hz (DK)
Torsdag den 15. april kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 190 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.