Thomas Helmig har i mere end 40 år skrevet soundtracket til danskernes liv. Fra store kærlighedsballader til udødelige pophits har hans musik sat ord på forelskelse, hjertesorg og alt det midt imellem. Nu får sangene et helt nyt liv, når de for første gang danner rammen om en original musical. Og vi gætter her med på, hvilke Helmig hits vi tror der kommer med!
Stupid Man – The Musical er en romantisk komedie, hvor beboerne i en helt almindelig opgang vikles ind i hinandens liv. Historien bliver fortalt gennem Thomas Helmigs ikoniske sangkatalog, og det får os til at spekulere: Hvilke sange kommer mon med?
Én sang er næsten garanteret. Musicalen har nemlig lånt navn fra "Stupid Man", som derfor uden tvivl må blive et af forestillingens følelsesmæssige højdepunkter.
Men Thomas Helmigs bagkatalog er fyldt med sange, der ville passe perfekt ind i historien. Vi krydser blandt andet fingre for "Malaga", "Det er mig der står herude og banker på", "100 dage", "Nu hvor du har brændt mig af" og "Midnat i Europa". Sange, som de fleste danskere kan synge med på, og som både kan løfte de store fællessangsøjeblikke og de mere intime scener.
Det særlige ved Stupid Man er, at sangene ikke blot bliver spillet – de bliver en del af fortællingen. Publikum får mulighed for at opleve Helmigs musik i en ny sammenhæng, hvor velkendte tekster og melodier får ny betydning gennem karakterernes relationer og historier.
Med et stærkt cast af blandt andre Szhirley, Trine Pallesen, Julie Agnete Vang, Cristopher Rørmose og Søren Torpegaard Lund er der lagt op til en forestilling fyldt med både humor, følelser. Samtidig topper det med et soundtrack fyldt med Thomas Helmigs største hits, hvilket tegner på at Stupid Man – The Musical bliver til en forestilling, der både vil begejstre mangeårige Helmig-fans og alle, der elsker danske musicals.
Fang dine billetter til musicallen her: