Musik

Outlander in Concert: Echoes Through the Highlands kommer til K.B. Hallen

25.03.2026 Skrevet af Marie H.

Den officielle koncertoplevelse baseret på det globale TV-fænomen ’Outlander’ spiller i København den 2. marts 2027. Billetsalget starter fredag den 27. marts!

TV-serie forvandles til live-format

Klar til at træde tilbage i tiden? Outlander in Concert: Echoes Through the Highlands giver dig mulighed for at genopleve Claire og Jamies episke kærlighedshistorie på det store lærred - med Bear McCrearys ikoniske, Emmy-vindende musik fremført live af et fuldt orkester. 

De globale turnédatoer for showet kommer til mere end 75 byer i USA og Europa. Et af stoppene er K.B. Hallen i København den 2. marts 2027 – og billetsalget starter fredag den 27. marts på Billetlugen.dk. 

Hvad kan du forvente på scenen?

Ligesom stenene ved Craigh na Dun, som førte Claire gennem tiden til Jamie, guider denne symfoniske oplevelse publikum gennem kærlighed og tab, fortid og fremtid, Skotland og videre ud. 

Koncerten er skabt i tæt samarbejde med seriens showrunner Matthew B. Roberts og komponisten Bear McCreary selv. Du vil opleve en særligt kurateret setliste med de mest gribende øjeblikke fra alle otte sæsoner – vist på et stort HD-biograflærred, mens et live ensemble af musikere og vokalister udfylder hallen med traditionelle skotske instrumenter, herunder sækkepiber, violiner og drejelire. Der vil samtidig også være klip fra den ottende og allersidste sæson. 

Musikken bag fænomenet

Bear McCrearys musik har altid været Outlanders hjerte. Soundtracket til serien er den bedst sælgende titel i hele Sony Pictures Televisions katalog og har genereret over 500 millioner streams i 236 områder. Temasangen "Outlander – The Skye Boat Song" alene har overskredet 49 millioner afspilninger. McCreary, der også står bag musikken til The Lord of the Rings: The Rings of Power og spillet God of War, er en af Hollywoods mest anerkendte TV-komponister. 

København er et af de relativt få europæiske stop – så hvis du også er fan af Tv-serien, eller bare vil opleve en aften med musik i verdensklasse, kan du fange dine billetter her, til en forrygende aften i K.B Hallen til foråret 2027: 

Til billetsalg

Info om koncerten

Hvornår: Tirsdag d. 2. marts 2027

Hvor: K.B. Hallen - Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg

Billetsalg: Starter 27. marts 2026 kl. 15:00