Jeg har altid haft lavt selvværd og en svær barndom. Min far var misbruger, og selvom vi ikke havde tæt kontakt, ved jeg, at afhængighed kan være arvelig. Jeg tror, at både mit dårlige selvværd og min fars misbrug har haft betydning for det misbrug, jeg selv udviklede.
Som 18-årig fik jeg en voldelig kæreste. For at dulme de fysiske og psykiske smerter gav han mig kokain, og det blev hurtigt omdrejningspunktet i mit liv. Som 21-årig fik jeg min første overdosis, og mange flere fulgte. Nogle gange tænker jeg, at det er et mirakel, at jeg stadig lever.
Mine forhold har haft én ting til fælles: vold. Jeg har fået banket ind, at jeg ikke fortjente noget. Skammen har sat sig dybt, og hver gang et forhold sluttede, blev mit misbrug værre.
Jeg er flere gange blevet udredt for ADHD. Første gang hjalp medicinen mig ud af misbruget i ni måneder, men en for høj dosis gjorde mig psykotisk, og jeg faldt tilbage. Jeg begyndte at fixe både kokain og heroin, og mit misbrug blev mere voldsomt og grænseløst. I årene efter røg jeg ind og ud af lukkede psykiatriske afdelinger og behandlingssteder med psykoser og overdoser.
Et misbrug er dyrt, og jeg skulle skaffe flere tusinde kroner om dagen. Som kvinde fandt jeg min egen måde at overleve på, men det har sat spor i mig.
Jeg har været vred på mig selv og følt, at misbruget var min skæbne. Men det var det ikke. På et behandlingssted fik jeg den rette ADHD-medicin, og det blev tydeligt, at jeg i høj grad havde selvmedicineret.
