Hvad
Hvor
Hvornår

Mother Lewinsky

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Mother Lewinsky

Råt og upoleret lydunivers møder klassiske instrumenter. Mother Lewinsky spiller debutkoncert på Jazzhouse.

Selvom den nye danske trio Mother Lewinsky hverken har udsendt et album eller spillet en offentlig koncert, har der allerede været massiv hype omkring dem. Og det er ikke uden grund. For ikke alene er der tale om en trio med et uhørt højt ambitionsniveau og en meget original lyd. Mother Lewinsky udgøres også af tre musikere, der i deres øvrige bands har markeret sig som nogle af Danmarks mest interessante lige nu. Det drejer sig om Marc Facchini-Madsen (Mescalin, Baby), Søren Stensby (Tako Lako) og Michael Vitus (Surf in Stereo).

Sammen laver de en pompøs og fængende musik, de arbejder med klassiske instrumenter - især strygere - men fastholder en rå og upoleret lyd, der hæver projektet langt over mange andre forsøg på at sammensmelte populærmusik og klassisk.

Bandets første udspil var en atypisk live-video, som har givet Mother Lewinsky utrolig meget opmærksomhed på de sociale medier og i blogsfæren både i ind- og udland. I videoen opfører forsanger Marc Facchini-Madsen nummeret “Some Kind of Fight” med et 10 mand stort kvindeligt strygeorkester i ryggen - et nutidens ekko af The Beatles’ "Eleanor Rigby".

Jazzhouse er meget stolte af at indbyde til debutkoncerten for dette originale orkester, der også live medbringer stort orkester for at skabe en gennemført musikalsk oplevelse. På én gang storslået og råt.

Line-Up

Marc Facchini-Madsen
Søren Stensby
Michael Vitus
+ gæster

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.