Hvad
Hvor
Hvornår
6. maj

The Eclectic Moniker

Musikhuzet i Rønne / Rønne
 
Hvornår
Lør., 06. maj 2017, 21:00
- The Eclectic Moniker
Prisniveau
150.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
Salget starter Lør., 01. april 2017, 10:00
 

Billetter til The Eclectic Moniker, 2017 Rønne

Musikkollektivet The Eclectic Moniker præsenterer deres nyeste indiepopskud og andre musikalske godbidder, når de gæster Musikhuzet lørdag den 6. maj 2017.

The Eclectic Moniker bragede ind på den danske musikscene i 2011 efter at have vundet P3’s KarriereKanonen. Med deres farverige repertoire indtog det genreeksperimenterende band både sendeflader, spillesteder og festivaler. Varme sommerhits som “Easter Island”, “Sports” og “Going To Paris” blev hurtigt kendetegnende for dansk pops nye legebørn.

Der er gået over 2 år siden The Eclectic Monikers sidste udspil. Dengang talte bandet 7 medlemmer, de er i mellemtiden blevet et 5 mands orkester.

The Eclectic Monikers seneste album "Mirror Twin" har en strammere og mere 80’er poppet lyd end de to tidligere album. Om det nye udtryk siger de eksperimenterende popmagere selv:

”Vi har brugt de sidste to år på at finde hinanden igen, som venner og tætte musikalske samarbejdspartnere, og det er med stolte og lettere bævende hjerter, at vi i dag hejser vores flag i det danske musiklandskab igen,” fortæller sanger og sangskriver Frederik Vedersø, og fortsætter:

”Vi har været nødt til at redefinere den måde vi laver musik på. Vi har barberet det overflødige væk og er strammere og mere direkte i vores udtryk nu. Og så har vi gerne ville lave noget musik der lyder, som det vores forældre gik og lyttede til i midt firserne. Genesis, Elton John, Prince og Don Henley. Selv Michael Bolton har vi tjekket op på. Vi har været helt nede og kigge i arkiverne og endda indspillet på det samme udstyr, som de brugte dengang. Vi er gået autentisk 80’er på den”, fortæller sanger og sangskriver Frederik Vedersø.

Som lyriker har han udfordret sig selv og forfattet en vidtfavnende tekst med miraklet i centrum: ”Det er en kærlighedssang om alt fra hverdagens småproblemer til det spirituelle bevidsthedsniveau, som det udspiller sig i et moderne parforhold. Den handler om noget, mange af os kender lidt for godt:
"At gøre det samme som man altid har gjort, men forvente andre resultater, måske endda mirakler, i stedet for at arbejde for kærligheden,” siger han.

Musikhuzet i Rønne

Musikhuzet Bornholm, Store Torv 6
3700
Rønne
 
Hvornår
Lør., 06. maj 2017, 21:00
- The Eclectic Moniker
Prisniveau
150.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
Salget starter Lør., 01. april 2017, 10:00
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.