Spørgsmål og Svar (Q&A)
i forbindelse med Covid-restriktioner og ændringer af arrangementsdato
Hvordan og hvornår får jeg besked om, hvad der sker med mine billetter?
Vi sender en mail til dig, så snart vi ved noget om ændringer af et arrangement, med information om hvad du skal gøre. Du kan også læse information om evt. ændringer på billetlugen.dk ved at klikke ind på selve arrangementet.
Hvor lang tid går der, før jeg modtager mine penge for et aflyst eller udskudt arrangement?
Så snart vi har fået besked fra den ansvarlige arrangør om, at der kan refunderes penge, er behandlingstiden 6-8 uger. Du får en mail med mere information om dette fra os så hurtigt som muligt. Tjek evt. spamfilter for om der er en mail der.
Hvad sker der med mine billetter, hvis et arrangement er aflyst eller udskudt til en ny dato?
Hvis arrangementet er aflyst, og arrangøren giver os besked på at pengene skal refunderes, så vil alle billetkøbere automatisk få refunderet billetprisen (ekskl. gebyrer) inden for 6-8 uger.
Hvis arrangementet er flyttet, vil vi sende mail til alle billetkøbere med information om den nye dato eller anden information. Det gør vi så snart, vi har fået information fra den ansvarlige arrangør.
Kan jeg få mine billetter refunderet, hvis jeg er syg eller fordi jeg er bekymret over at gå til et arrangement, nu hvor der er mere risiko for Covid-smitte?
Du kan alene få refunderet pengene, hvis et arrangement bliver aflyst eller evt. hvis det er udskudt, og såfremt den ansvarlige arrangør giver os besked på, at det er muligt at få refunderet billetkøbet.
Vi anbefaler, du tegner en afbestillingsforsikring samtidig med billetkøbet, som dækker i tilfælde af sygdom.
Jeg vil gerne benytte min afbestillingsforsikring, hvordan gør jeg det?
Såfremt du har tegnet en afbestillingsforsikring og er blevet syg, kan du gøre brug af din forsikring. Du se mere her
Hvordan kommer jeg nemmest i kontakt med Billetlugen?
Hvis du ikke kan finde information på billetlugen.dk, er det bedst at sende en mail til os: kundeservice@billetlugen.dk
Vi har meget travlt pga. de nye restriktioner, så det kan være svært at komme igennem på telefonen. Der kan være perioder, hvor vi udelukkende svarer via mail, for at kunne hjælpe så mange og så hurtigt som muligt.
OBS: Vi holder lukket mellem jul og nytår - d. 24 dec - d. 02 jan
Se flere spørgsmål og svar her
Se de generelle købsbetingelser her
