Man kan ikke holde en god krukke nede

Man kan ikke holde en god krukke nede

Oplev H.C. Andersens eventyr i en sansemættet totaloplevelse

Udstillingen ”Man kan ikke holde en god krukke nede” er et kunstnermøde mellem HC. Andersens originale eventyr, breve og dagbøger fra Det Kgl. Biblioteks samling og filminstruktør Nicolas Winding Refns mørke stemningsfulde billedunivers, kendt fra film som Pusher og Drive.

Glem den forsonlige eventyrdigter. Under overfladen gemmer sig en anden H.C. Andersen. Han er sårbar, besat og splittet mellem længsel og smerte.

"Vi kommer aldrig til at kende den sande H.C. Andersen. Og det er nok også bedst. Men hans værker står for evigt, og det er gået op for mig, at han og jeg er den samme person," siger Nicolas Winding Refn.

Billetsalget

Udstillingen åbner 21. maj 2027 i Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek.
Læs mere om udstillingen.

Få 20 % Early bird-Rabat og eksklusiv adgang til billetsalg

Skriv dig op og få adgang til billetsalget og booking af timeslots 24 timer før alle andre.

Udstillingen er produceret af Det Kgl. Bibliotek i samarbejde med By NWR

DET KGL. BIBLIOTRK
byNWR

FAQs

Ofte stillede spørgsmål

Hvad vises i Det Kgl. Biblioteks nye H.C. Andersen-udstilling med Nicolas Winding Refn?

Udstillingen viser originale H.C. Andersen-manuskripter, breve og dagbøger fra Det Kgl. Biblioteks samling og lader dem smelte sammen med Nicolas Winding Refns stemningsfulde billedunivers. Rum for rum iscenesættes et univers af unikke installationer, hvor grænsen mellem arkivmateriale og kunstnerisk fortolkning gradvist opløses.

Hvorfor er Det Kgl. Biblioteks H.C. Andersen-samling verdens største?

Det Kgl. Bibliotek rummer verdens største H.C. Andersen-samling, som blandt andet tæller mere end 50.000 sider breve og håndskrifter, og samlingen er optaget på UNESCOs liste over verdens skriftlige kulturarv. Den udgør dermed et enestående grundlag for at formidle forfatterskabet.

Hvorfor har Det Kgl. Bibliotek valgt Nicolas Winding Refn til at iscenesætte H.C. Andersen-samlingen?

Nicolas Winding Refn er kendt for at gøre outsiderens perspektiv og menneskets skyggesider til sit kunstneriske varemærke – temaer, der går igen under overfladen af H.C. Andersens forfatterskab. Det Kgl. Bibliotek har derfor inviteret ham til at gå til samlingen ikke som fortolker, men som åndsfælle, og folde de mørkere og mere sårbare sider af H.C. Andersen ud.

Hvad kan man forvente af oplevelsen i Det Kgl. Biblioteks H.C. Andersen-udstilling?

Udstillingen er en sansemættet totaloplevelse, hvor H.C. Andersens univers og Nicolas Winding Refns billedsprog møder hinanden. Kulturarv fra 1800-tallet og et nutidigt kunstnerisk udtryk væves så tæt sammen, at det ikke længere er til at afgøre, hvor digteren slutter, og instruktøren begynder – og udstillingen inviterer publikum til at give sig hen og lade sig opsluge af dette møde.

Hvad betyder titlen "Man kan ikke holde en god krukke nede"?

Titlen på H.C. Andersen-udstillingen er et ordspil på det danske udtryk "man kan ikke holde en god mand nede", hvor "mand" er erstattet med "krukke" i betydningen krukket – altså kunstlet eller selviscenesættende. Ordspillet fastholder udtrykkets grundbetydning om noget, der altid rejser sig igen, men tilføjer samtidig et glimt i øjet, der kan læses som en kommentar til både H.C. Andersens og Nicolas Winding Refns teatralske og selviscenesættende kunstnerpersona.

Hvad er baggrunden for H.C. Andersen-udstillingen i Den Sorte Diamant?

Udstillingen i Den Sorte Diamant udspringer af Det Kgl. Biblioteks arbejde med at gøre H.C. Andersens forfatterskab mere tilgængeligt for alle. Den indgår i en bredere satsning omkring bibliotekets H.C. Andersen-samling, der i det kommende år også omfatter bl.a. undervisningsforløb for folkeskoler, et arrangement om H.C. Andersens breve og et stort digitaliseringsprojekt, som gør samlingens breve og håndskrifter frit tilgængelige online ved udgangen af 2027.

Hvornår åbner Nicolas Winding Refns H.C. Andersen-udstilling i Den Sorte Diamant?

Udstillingen åbner i maj 2027 i Den Sorte Diamant, Det Kgl. Bibliotek, København.

Hvor og hvor længe kan man opleve udstillingen "Man kan ikke holde en god krukke nede"?

Udstillingen kan opleves i Den Sorte Diamant, Det Kgl. Bibliotek i København, fra maj 2027 til marts 2028.

Hvad koster billetter til Det Kgl. Biblioteks H.C. Andersen-udstilling med Nicolas Winding Refn?

En standardbillet til H.C. Andersen-udstillingen koster 110 kr., mens gæster under 27 år betaler 65 kr. Adgang er gratis for årskortholdere. Der gives 20 % rabat ved early bird-køb.

Er H.C. Andersen-udstillingen på Det Kgl. Bibliotek med Nicolas Winding Refn egnet for børn?

Udstillingen er tænkt som en sanselig og stemningsfuld oplevelse, der henvender sig til et modent publikum, og den anbefales fra udskolingsalderen og opefter. Med sit fokus på de mere komplekse og følelsesmættede sider af H.C. Andersens univers giver udstillingen især voksne og unge mulighed for at gå i dybden med forfatterskabet og opdage nye lag i de velkendte eventyr.

Hvilke fonde støtter udstillingen?

Udstillingen er realiseret med støttet fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden og Knud Højgaards Fond.