TY SEGALL (US) - Billetter

Billetter til TY SEGALL (US), 2017 København K Der fløj folk og fadøl henover publikum, da den hyperproduktive mul...

Mere information ...

  • Hvor og hvornår?

  • Til mig og andre!

  • Billetlugen Community

Vælg dine billetter nu:

Bestil billetter
EventByDato
TY SEGALL (US)KØBENHAVN K
Den Grå Hal, Christiania
on, 23-08-17
20:00
 
Billetter fra DKK 230,00
Print@Home billetter tilgængelige  Billetter
1 - 1 af 1

Eventinfo

Billetter til TY SEGALL (US), 2017 København K
Der fløj folk og fadøl henover publikum, da den hyperproduktive multiinstrumentalist Ty Segall sidst gæstede Danmark, hvor Pumpehuset blev sovset til i garagesmadder og sydcalifornisk kærlighed. Den 27. Januar udkommer Segalls nye, selvbetitlede album og den 23. august kommer han tilbage til København, denne gang i den Grå Hal.

Én Ty Segalls mange folder slås i det sydcaliforniske, hvor psychindflueret garagelyd synes flydende ind med modermælken, og den ironiske tilgang til tilværelsen og musikken resulterer i multifarvet fuzz og solbeskinnede surfergrooves. Dette kan også siges om Ty Segall som både kaster glans over egne og utallige andres projekter. Med kærlige kolleger i Thee Oh Sees, Jeff the Brotherhood, White Fence og mange flere, er han en substantiel del af So-Cals garagepunkede klangkollektiv. Og selvom antallet af udgivelser for Ty Segalls vedkommende er ved at nærme sig det astronomiske, har han ingen planer om at ophøre foreløbigt. Det nye, selvbetitlede album har en mission om at finde livets sandhed, intet mindre. Til tider er Ty Segall er det mest øreflipssønderrivende siden 2012s Slaughterhouse, men den flydende akustik er også repræsenteret. Ty Segall blev til med et fuldt band i studiet, hvilket har fordelt fokus og til gengæld har ladet Segalls vokal fremstå skarpere end nogensinde. 

Live suger Segall og band al energi til sig og spytter den ud igen i form af uimodståeligt lange fuzzsekvenser og lynhurtig guitarsmadder. Med bedsteven og følgesvend Mikal Cronin på bass ved sin side, vidner optrædenerne om at det er mindst lige så vigtigt at lire sangene af live, som det er at banke dem ind i studiet. De har det sjovt, og publikum skal have lige så sjovt. Til et udsolgt Pumpehuset i 2014 gjorde de præcis dét; der var mosh, flagren med alle lemmer, flere lykkelige crowdsurfere og en intensitet, der blev holdt på det maksimale. Vi har glædet os længe til et gensyn, og den 23. august får vi det endelig!