Hjælp og Kontakt

Billetlugen hjælper dig med at besvare de oftest stillede spørgsmål. Indtast dit spørgsmål eller søgeord nedenfor:

Spørgsmål

Billethajer

Svar

Billetlugen bliver regelmæssigt kontaktet af billetkøbere, som er blevet snydt af billethajer. Billetkøberne har oplevet at betale en voldsom overpris for billetter, eller at købe billetter til udsolgte koncerter uden efterfølgende at modtage billetterne. Ofte oplever billetkøberne også, at det er svært eller umuligt at få deres penge tilbage.

Det er ulovligt i Danmark at sælge billetter til overpris. Det fremgår af lov nr. 458 af 23. maj 2007 ”om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer". Overtrædelse af loven straffes med bøde. Billetsalg til overpris strider endvidere mod Billetlugens salgs- og leveringsbetingelser. Det forhindrer dog ikke udenlandske firmaer og privatpersoner i at udbyde billetter til overpris. Det er eksempelvis lovligt i Holland.

En billethaj er ikke længere en skummel person, man møder udenfor spillestedet. Billethajer har udviklet sig til også at ligne etablerede, seriøse firmaer, der har en flot hjemmeside, hvor man som billetkøber føler sig godt behandlet. Billetlugen er blevet kontaktet af billetkøbere, der føler sig snydt og som har købt på en af følgende hjemmesider: Guloggratis, Viagogo, Euroteam.info og Worldticketonline.com.

Billetlugen anbefaler, at man udelukkende køber billetter via en autoriseret billetformidler i Danmark. Promoteren af eventen, du ønsker billetter til, vil altid henvise direkte til den eller de autoriserede billetformidlere. Hvis en koncert er udsolgt via de officielle salgssteder, er det desværre ofte for godt til at være sandt, at billetterne kan købes via andre kanaler.

Køber du billetter af privatpersoner eller af ikke-officielle billetformidlere, er du ikke garanteret, at billettens stregkode er gyldig, og i værste fald vil billetten ikke give adgang til eventen. Stregkodens gyldighed kan nemlig først verificeres ved scanning i indgangen til eventen. Billetlugen kan heller ikke ændre indehaverens navn på billetterne.

Hvis du alligevel vil løbe risikoen og købe billetter af en privatperson, anbefaler Billetlugen, at du udelukkende handler med personer, som du kender, eller på anden måde kan finde frem til igen, såfremt stregkoden på billetten er ugyldig, og du dermed ikke kom ind til eventen.

Hos Billetlugen kan du i langt de fleste tilfælde skrive dig på en venteliste til udsolgte events. Så bliver du kontaktet, såfremt Billetlugen skulle få flere billetter i salg.