Henrik Lindstrand - Billetter

Henrik Lindstrand - Billetter

Henrik Lindstrand - solokoncert.I begyndelsen af året drog musiker og filmkomponist Henrik Lindstrand tilbage til sin barndoms hjemstavn i Sverige for at søge inspiration og ro. Her opdagede han...

Mere information ...

  • Hvor og hvornår?

  • Til mig og andre!

  • Billetlugen Community

Prisoversigt

Køb billetter

Eventinfo

Henrik Lindstrand - solokoncert.
I begyndelsen af året drog musiker og filmkomponist Henrik Lindstrand tilbage til sin barndoms hjemstavn i Sverige for at søge inspiration og ro. Her opdagede han, at det selvsamme klaver han i sin tid havde spillet sine første toner på som barn, aldrig havde lydt bedre. Dette blev startskuddet til musikerens første soloalbum – Leken – der udkommer til efteråret.

I forbindelse med udgivelsen giver Lindstrand en eksklusiv solo-koncert på Jazzhouse hvor publikum inviteres indenfor i et drømmende og minimalistisk univers som kendetegner albummet.

Med fast bopæl Danmark i mere end 20 år kan den svenske musiker Henrik Lindstrand bryste sig af et særdeles imponerende CV med et langt og fascinerende liv inden for musikken. Som multi-instrumentalist og lydtroldmand i gruppen Kashmir og en efterfølgende succesfuld karriere inden for filmmusikkens verden, springer han nu ud som soloartist på det modige og nøgne udspil Leken, der har klaveret som eneste værktøj. Titlen trækker tråde tilbage til Lindstrands barndom, og er navnet på den svenske skogssjö han voksede op i nærheden af.

Leken’-søen har en særlig plads i mit hjerte. For mig, er den en slags metafor for et lille sted, hvor der er rart at være. Et hemmeligt sted og en verden, hvor jeg er tryg og der er plads til leg (leken, svensk for leg, red.). Det nye album er stærkt inspireret af dette sted. Det skulle være en leg at lave dette projekt, hvilket fyldte mig med en fantastisk energi og fremdrift I skabelsesprocessen. Nu glæder jeg mig utrolig meget til at afprøve musikken live for første gang.

Henrik Lindstrand kan opleves live på Jazzhouse torsdag d. 12. oktober