Mozart skrev operaen 19 år gammel, og den sprudler da også af ungdommelig energi og legende lethed. Vær forberedt på vildskab i væksthuset, hurlumhej i haven, kærlighed i kålgården og galskab i gartneriet - alt sammen til toner komponeret af det største musikalske geni verden har set.
Handlingen vil vi ikke røbe, men kærlighed og jalousi, hvem der vil giftes med hvem, og hvem der egentlig er hvem, kan man kun få opklaret ved at se forestillingen.
Den Ny Operas forestillinger har vi set mange af på teatret, tænk bare på sidste sæsons afslutning med en festlig Barberen i Sevilla!
Musikalsk ledelse: Lars Ole Mathiasen
Iscenesættelse: Christopher Cowell
Medvirkende: Trine Bastrup Møller, Michael Lindberg, Anne Mette Balling, Peter Lodahl m.fl. -J-