Fredag klokken 13.00 blev der trukket lod til UEFA Europa League 16-delsfinaler, der afvikles den 18. og 25. februar 2010. Efter torsdagens 3-0-sejr over Sparta Prag var F.C. København med i hatten, da opgørene skulle findes i Nyon i Schweiz.
Lodtrækningen magede der således, af de danske mestre skal møde Olympique de Marseille fra Frankrig. Første kamp spilles i PARKEN den 18. februar klokken 21.05, mens returkampen spilles på Marseilles hjemmebane, Stade Vélodrome, den 25. februar klokken 19.00.
Skulle F.C. København være dygtige nok til at gå samlet videre mod Marseille, så venter enten Hertha Berlin eller Benfica i 8-delsfinalerne. Bliver det en realitet, så starter F.C. København på udebane den 11. marts, mens returkampen spilles i PARKEN den 18. marts.
Guld- og sæsonkortholdere har forkøbsret til og med torsdag den 18. januar 2010. Efter den 18. januar frigives usolgte sæsonkortpladser til offentligt salg. Det vil ikke være muligt at opnå sæsonkortrabatten efter den 18. januar.
Da UEFA ikke stiller krav om fysisk billet til alle tilskuere i UEFA Europa League, vil du til kampen ikke modtage en fysisk billet. Du skal benytte dit Guld- eller sæsonkort på dagen, som køres gennem PARKENs indgangsmøller for kontrol - ligesom til almindelige SAS Ligakampe - hvis kortet er blevet aktiveret via www.klubfck.dk. Har du bestilt og betalt din plads senest den 18. januar 2010, vil du efterfølgende modtage en elektronisk bekræftelse/kvittering på dit køb. Denne er ikke nødvendig som indgangsbevis, men vi anbefaler at du medbringer bekræftelsen på kampdagen i tilfælde af problemer med dit Guld- eller sæsonkort.
OBS! Billetter til denne kamp sælges ikke i Fona -R-