Elektro Hafiz (TR) - Billetter

Elektro Hafiz (TR) - Billetter

Den gyldne sound fra den tyrkiske psychedelias glansperiode møder moderne elektroniske eksperimenter og globale inspirationer hos fænomenale Elektro Hafiz (https://guerssenrecords.bandcamp.com/a...

Mere information ...

  • Hvor og hvornår?

  • Til mig og andre!

  • Billetlugen Community

Prisoversigt

Bestil billetter
EventByDato
Elektro Hafiz (TR)KØBENHAVN N
Global Copenhagen
lø, 18-11-17
21:00
 
Billetter fra DKK 100,00
Print@Home billetter tilgængelige  Billetter
1 - 1 af 1

Eventinfo

Den gyldne sound fra den tyrkiske psychedelias glansperiode møder moderne elektroniske eksperimenter og globale inspirationer hos fænomenale Elektro Hafiz (https://guerssenrecords.bandcamp.com/album/elektro-hafiz).

Elektro Hafiz er en veteran på den tyrkiske musikscene, og har i hele 20 år været aktiv på Istanbuls sprudlende musikscene – bl.a. med bandet Fairuz Derin Bulut, som på tre plader var med til at skabe en renæssance for den anatolske syrerock.

For nylig rykkede Elektro Hafiz så til Tyskland, nærmere bestemt Köln. En by, der bl.a. er kendt for sit rige elektroniske musikmiljø, hvilket da også smitter af på Elektro Hafiz’ nuværende musikalske udtryk. Musikken er fortsat dybt rodfæstet i anatolsk psych og funk, men samtidig er lydbilledet præget af en moderne og eksperimenterende tilgang med syrede elektroniske klange og dubbede stemninger.

Rundet af den multikulturelle atmosfære i både Istanbul og Köln er Elektro Hafiz en ægte eklektiker, der gerne inviterer musikalske strømninger fra hele verden indenfor. På hans selvbetitlede album fra 2016 ledsages lyden af elektrisk saz, darbuka og skæve synths da også af musikalske gæster fra lande som Kenya, Frankrig og selvfølgelig Tyskland. Resultatet er smittende, charmerende og groovy. Det er musik, som man kan danse til, men som samtidig hele tiden afslører nye skæve soniske kringelkroge.

Albummet er udkommet på det fremragende spanske label Guerssen (https://guerssenrecords.bandcamp.com/), der ellers primært specialiserer sig i genudgivelser af obskure psych-plader fra hele verden. At Guerssen har kastet sig over projektet siger en del om, hvor godt Elektro Hafiz rammer nerven i den klassiske tyrkiske psych. At han samtidig formår at vride den klassiske lyd i nye og friske retninger er imponerende og skaber løfter om en forrygende koncert.