Hjalp svaret?

Gode råd ved køb af billetter til populære arrangementer

Du kan selv gøre noget for at gøre dit køb så hurtigt og smidigt som muligt - også når du skal købe billetter til de store og meget populære arrangementer. Her er en række gode råd om køb af billetter hos Billetlugen:

Om at købe online:
Opret din profil inden salgsstart

Opret en profil på www.billetlugen.dk og sørge for at være logget ind, inden onlinesalget starter. På den måde går købet lettere og hurtigere, da du ikke behøver taste alle informationer ind i købsprocessen.

Hav kun et vindue åbent i din internetbrowser!

Flere åbne browservinduer samtidigt får dig ikke længere frem i køen. Det belaster systemet unødigt og giver et forkert billede af, hvor mange købere, der står i kø. Det går i sidste ende ud over dig selv.

Klik kun en gang på hver knap!

Vis tålmodighed. Når der er belastning på systemet, bliver svartiderne længere end normalt. Det hjælper ikke at klikke flere gange på den samme knap. Du risikerer at afbryde det køb, du er i gang med.

Brug aldrig browserens "tilbage"/"back" knap!

Du risikerer at afbryde dit køb.

Vær ikke kræsen med dine pladser!

Accepter de pladser, du først har valgt eller fået tildelt. Hvis du klikker på "nej tak" for at gå tilbage og se efter bedre pladser, risikerer du, at andre købere i mellemtiden har fået pladserne - især når der er stor belastning på systemet.

Vær nøjagtig, når du indtaster oplysninger!

Det er vigtigt, at du indtaster de rigtige oplysninger om dit betalingskort og din e-mail-adresse. Taster du forkert, vil betalingen blive afvist, og dit køb vil i værste fald blive afbrudt.

Om din online kvittering:

Dit køb er ikke gennemført, før du har set skærmbilledet med din kvittering.
Hvis du ikke ser dette skærmbillede, er dit køb ikke gennemført.

Om din kvittering pr. e-mail:

Din kvittering sendes også til dig på den e-mail-adresse, du har opgivet. Kvitteringer udsendes i den rækkefølge, købene er gennemført. I perioder med høj belastning kan der derfor gå nogen tid før e-mailen med din kvittering når frem.

Om konkrete problemer med online køb:

Hvis du har oplevet et specifikt problem i forbindelse med dit køb, kan du sende en e-mail til vores kundeservice på kundeservice@billetlugen.dk. Det er en god idé at vedlægge et skærmdump af den side, hvor du mener, problemet opstod. Vi besvarer konkrete e-mails så hurtigt som muligt, men vi beder dig have tålmodighed. Vi har ikke mulighed for at undersøge konkrete problemer og svare straks i de perioder, hvor der er stor belastning.

Om at købe i FONA-butikkerne:

Butikkerne har ikke et ubegrænset antal billetter. Det kan derfor ske, at en butik må melde udsolgt. Ser du en meget lang kø foran en FONA-butik, er det måske værd at overveje, at købe billetter online eller via vores callcenter.

Om at købe billetter via vores callcenter på 70 263 267:

Vores callcenter har et køsystem. Kunder bliver ekspederet i din rækkefølge, de har ringet ind. Er der ikke plads til alle i køen, hører du en optaget-tone. Læg røret på, og prøv at ringe igen et par minutter senere.

Vær en god billetkøber!

Tænk på alle de andre, der ligesom du vil købe billetter. Vis at du er en god billetkøber - både under og efter købet.
• Køb ikke flere billetter end du skal bruge!
• Bliver du forhindret i at bruge din billet, så sælg den til pålydende pris. Vi har ikke brug for billethajer!
• Køb aldrig billetter gennem uautoriserede salgssteder. Du risikerer at blive snydt med en falsk/ugyldig billet. Hvis du køber billetter på "det sorte marked", er du med til at støtte billethajerne.