Danish Fight Night - Billetter

Danish Fight Night - Billetter

Danish Fight Night klar med storstilet jubilæumsstævne i Aarhus – Jonas Madsen bokser om IBF’s jr. verdensmesterskab Ubesejrede Jonas ”Tiger” Madsen bokser karrierens første titelkamp, når Dani...

Mere information ...

  • Hvor og hvornår?

  • Til mig og andre!

  • Billetlugen Community

Prisoversigt

Bestil billetter
EventByDato
Danish Fight NightAARHUS C
CERES Park & Arena
lø, 17-06-17
19:00
 
Billetter fra DKK 145,00
Print@Home billetter tilgængelige  Billetter
1 - 1 af 1

Eventinfo

Danish Fight Night klar med storstilet jubilæumsstævne i Aarhus – Jonas Madsen bokser om IBF’s jr. verdensmesterskab
Ubesejrede Jonas ”Tiger” Madsen bokser karrierens første titelkamp, når Danish Fight Night lørdag den 17. juni i Aarhus arrangerer jubilæumsstævne i Ceres Arena, Hal 1 med 8-9 kampe herunder tre spektakulære main events. Danish Fight Night runder en markant milepæl, når det 10. professionelle boksestævne af sin slags løber af stabelen lørdag den 17. juni 2017 klokken 19.00 i Ceres Arena, Hal 1 i Aarhus.
Åbningsstævnet i december 2015 i Herlev dannede grundlaget for ”Tomorrow’s Champions” - et team, som i dag består af 12 – og måske snart 13 - af Danmarks bedste og mest underholdende pugilister, der alle har fremtiden foran sig og er klar til at skabe en ny æra i dansk boksning.
Efter 9 succesrige stævner er det på blot 18 måneder lykkedes at positionere flere af ”nybegynderne” omkring verdens 100 bedste boksere i de forskellige vægtklasser, og de bevæger sig med hastige skridt videre mod toppen. Stortalenter som Jeppe Morell, Daniel Heinze og Jonas Madsen har allerede bokset mod - og med succes besejret - internationalt store navne.
 Det er derfor med stolthed, at Danish Fight Night nu kan fejre sit jubilæum i Aarhus med sin første titelkamp i IBF-regi, når den blot 22-årige aarhusianer JONAS ”TIGER” MADSEN på hjemmebane i en kamp om den ledige IBF Youth-titel i letsværvægt møder den rutinerede 24-årige ungarske udfordrer FERENC ALBERT, 23-11 (11 KO). Mens Jonas Madsen blot har bokset 9 professionelle kampe i alt, har den rumænskfødte ungarer erfaring fra hele 34 kampe og bokset ikke færre end otte titelkampe.
International Boxing Federation (IBF) er et af boksesportens store og anerkendte verdensforbund, og i et opgør om VM-titlen for boksere under 25 år kan Jonas Madsen med en sejr positionere sig yderst fordelagtigt og dermed tage det første vigtige skridt på vej mod endnu større bedrifter.
Der er hele tre main event-kampe programsat til 10 omgange heriblandt et særdeles spændende opgør mellem den danske VM-aspirant LOLENGA MOCK fra Aarhus og den 28årige hardhitter GILBERT LENIN CASTILLO, 15-1-1 (10 KO) fra Den Dominicanske Republik.
Dansk Professionelt Bokseforbund (DPBF) kårede forleden Lolenga Mock til årets bokser i Danmark. Men den sympatiske og gennemrutinerede fighter får hænderne fulde, når han møder den hårdtslående Castillo, der har deltaget ved både OL og VM som amatør, og som professionel har sejret i flere spektakulære tv-kampe i USA. Aftenens tredje hovedkamp bliver en spændende rematch i super mellemvægt mellem den ærgerrige crowdpleaser DANIEL HEINZE fra Sorø, der på ny skal møde den ubesejrede schweizer BRUNO TAVAREZ.

Heinze og Tavarez tørnede sammen ved det seneste Danish Fight Night-stævne på Frederiksberg i et brag af en kamp, der desværre blev stoppet af lægen efter tredje omgang på grund af en skade. Opgøret var indtil da særdeles medrivende og dramatisk, og der er dermed lagt op til et festfyrværkeri af en boksekamp i Ceres Arena. Der er yderligere 5-6 kampe med "Tomorrow’s Champions" på plakaten, og Danish Fight Night er stolt over at kunne præsentere seværdige stortalenter som de to ubesejrede hardhittere i sværvægt og cruiservægt, PIERRE ”PRETTY RICKY” MADSEN, 7-0 (6 KO) og 22-årige DITLEV ”WARRIOR” ROSSING, 4-0 (2 KO) samt et af de største europæiske talenter i letweltervægtvægt, ENOCK POULSEN, 4-0 (2 KO).

Der er blandt andet gensyn med det blot 20-årige ubesejrede stortalent i fjervægt ALI MOHAMED, (4-0, 1 KO), mens kvindesiden naturligvis er repræsenteret med den ligeledes ubesejrede ”THE DANCING QUEEN” SARAH MAHFOUD, som bokser sin tredje professionelle kamp. I forbindelse med jubilæet vil der være mulighed for at bestille bord til en speciel boksemenu, ligesom der vil være underholdning mellem kampene.

Stævnet indledes klokken 19.00, og dørene åbnes allerede en time før – klokken 18.00. Billetter kan købes på BILLETLUGEN.DK Bordbestilling på mail: bettina@fiestas.dk