Indsamling og brug af informationer

Billetlugen A/S er eneindehaver af de informationer, der indsamles på denne webside. Oplysningerne videresælges ikke og udnyttes heller ikke på anden måde, end det fremgår af nedenstående retningslinier.

Køb/bestilling

For at bestille billetter på billetlugen.dk, skal du registrere dig som bruger og oplyse navn, adresse og betalingskort. Informationerne bruges til at gennemføre købet. Hvis der er problemer med et køb, sker der f.eks. en aflysning eller lignende, vil oplysningerne blive brugt til at kontakte dig.

Oplysninger om køb opbevares i min. 5 år i henhold til Bogføringlovens krav.

Betaling

Når du indtaster dine kortoplysninger, sendes de direkte til PBS. Vi gemmer således ikke dine kortoplysninger. Oplysningerne udveksles krypteret, og ingen andre end dig og PBS kan se dem.

Henvendelse til Billetlugen

Du kan henvende dig til Billetlugen via e-mail, telefon eller almindeligt brev.

Cookies

En cookie er det programmel, som lagres på internetbrugerens harddisk. Den indeholder informationer om brugerens pc. Brugen af cookies er ikke forbundet med indsamling af personidentificerbare oplysninger. Når du lukker for browseren, forsvinder cookien igen. Vi anvender cookies, for at kunne identificere din pc igennem købsprocessen. Hvis du vælger at indstille din browser, så den ikke modtager cookies, kan du godt bevæge dig rundt på web-sitet, men du har ikke mulighed for at købe billetter.

Log filer

Vi logger IP-adresser (en slags computerens cpr. nummer) for at administrere web-sitet, håndtere købsprocessen, indsamle demografiske informationer om brugerne med mere. IP-adresser indeholder ingen personidentificerbare oplysninger.
IP adresserne oplyses ikke til tredjemand. Kun såfremt der er tale om kortsvindel vil IP adresser blive oplyst til politiet.

Databehandling

Den dataansvarlige hos Billetlugen er selskabet Billetlugen A/S.

Videregivelse

Vi videregiver indsamlede oplysninger til vore samarbejdspartnere, reklamebureauer med flere til brug for markedsanalyser m.v. Vi deler oplysningerne med arrangører, da det er en nødvendig forudsætning for, at vi og arrangørerne kan yde dig den optimale service. F.eks. er der en berettiget interesse for arrangøren i, at kunne slå kunder op til et arrangement, hvis en billet er bortkommet. Ligeledes kan det være nødvendigt at kontakte dig forud for et arrangement ved f.eks. programændringer, aflysninger eller lignende.

Markedsføring

Oplysningerne kan ligeledes bruges til at kontakte dig i forbindelse med oplysninger om tilsvarende arrangementer, hvor det formodes, at du har en interesse i at modtage informationerne. Bruges oplysningerne i markedsføringsøjemed, vil det altid ske under iagttagelse af den danske Markedsføringslov og Persondatalovgivning. E-mailadresse vil aldrig blive benyttet til markedsføring, medmindre du har accepteret at modtage vores nyhedsbrev.

Links

Dette web-site indeholder flere links. Du skal være opmærksom på, at billetlugen.dk ikke er ansvarlig for administration og behandling af personoplysninger på disse linkede sider. Vi opfordrer derfor alle vores brugere til at være opmærksomme på, hvornår de forlader vores site, og altid læse de pågældende siders politik for behandling af personoplysninger. De retningslinier, der her er beskrevet, gælder alene for behandlingen af personoplysninger på billetlugen.dk.

Konkurrencer mv.

Fra tid til anden tilbyder vi vores brugere at deltage i konkurrencer, spørgeskemaundersøgelser m.v. Du vil i den forbindelse blive anmodet om at afgive nogle oplysninger om dig selv; navn, adresse med mere. Men det er naturligvis altid frivilligt, om du vil deltage i konkurrencer, undersøgelser og lignende.
Spørgeskema-undersøgelserne foretager vi for at lære mere om vore brugeres behov og ønsker, så vi løbende kan udvikle billetlugen.dk

Sikkerhed

På vores web-site iagttager vi alle forholdsregler for at beskytte vore brugeres informationer mod misbrug. Når du bliver bedt om at indtaste følsomme oplysninger, som for eksempel betalingskortnummer og udløbsdato, sker indtastningen krypteret med den bedste krypterings-software på markedet - pt. SSL (Secure Socket Layer). Ønsker du at vide mere om SSL, kan du besøge www.betaling.dk. Ikke følsomme oplysninger, det vil sige oplysninger om navn, adresse og e-mailadresse opbevares ikke krypteret. Alle oplysninger, som afgives i forbindelse med købet, transmitteres krypteret. Vi anvender SSL-kryptering til at beskytte følsomme oplysninger on-line. Desuden gør vi alt, hvad der står i vores magt for at beskytte informationerne off-line. Alle vores informationer er underlagt en streng biometrisk sikkerhed. Det vil blandt andet sige, at det kun er de medarbejdere, der har behov for oplysningerne for at kunne udføre en opgave, der har adgang til dem. Alle vores medarbejdere har modtaget omfattende instrukser i vores sikkerheds- og personbehandlingspolitik. Vores servere opbevares under strenge sikkerhedsforanstaltninger i et lukket og aflåst rum.

Adgang til egne oplysninger

Du har altid mulighed for at få at vide, hvilke oplysninger vi opbevarer om dig. Du skal blot maile til kundeservice@billetlugen.dk og oplyse dit navn og din adresse. Du vil indenfor 10 dage modtage en mail om, hvilke informationer billetlugen.dk opbevarer om dig.
På "Min profil" kan du til enhver tid se, hvilke oplysninger, der er registreret.

Sletning

Du har altid mulighed for at få slettet informationer, som billetlugen.dk opbevarer om dig. Du skal blot sende en anmodning om at blive slettet til kundeservice@billetlugen.dk sammen med dit navn og din adresse. Vi kan dog ikke slette tidligere billetkøb da disse skal gemmes i minimum 5 år.

Ændringer

Vi forbeholder os ret til at ændre de ovenfor beskrevne retningslinier. Eventuelle ændringer vil altid fremgå af websitet. Ændrer vi vores politik for behandling af personoplysninger, vil alle registrerede brugere blive orienteret om det via e-mail.