Goddag og farvel

Kære Samarbejdspartner

Hos Billetlugen må vi desværre sige farvel til Live Nation som samarbejdspartner. Samarbejdet vil gradvist blive udfaset over det kommende år. Vi er naturligvis kede af at samarbejdet ophører, Live Nation er en af de største arrangører i Danmark, og var blandt de allerførste på Billetlugen, og vi har haft 6 gode år sammen.
At samarbejdet ophører, har været ventet siden Live Nation og Ticketmaster annoncerede deres fusion, det kommer derfor heller ikke som nogen overraskelse. Hvilket bl.a. betyder, at vi ikke skal sige farvel til medarbejdere eller foretage andre radikale tilpasninger. Årsagen til dette er, at vi gennem det seneste år har oplevet en markant vækst. Således steg antallet af formidlede billetter gennem Billetlugen med ca. 30 % i 2009 og i 2010 forventer vi også to cifferet vækst, i det vi alene i 2010 har sagt "goddag" til mere end 80 nye samarbejdspartnere.

Væksten skyldes flere ting, men jeg vil gerne fremhæve, at der bliver taget rigtig godt i mod vores nye billetsystem, Venuepoint, samt at I, vore samarbejdspartnere, gør et vigtigt stykke arbejde for os, ved at anbefale os til jeres kolleger. Vi er rigtig glade og taknemmelige for den interesse I viser for os.

Til sidst vil jeg byde rigtigt hjerteligt velkommen til vore mange nye samarbejdspartnere. Jeg har hilst på mange af jer, og de som jeg endnu ikke har haft lejlighed til at møde, håber jeg at lære at kende i den nærmeste fremtid.

De bedste hilsner
Jeppe

Nyt og bedre overblik ved onlinesalg

Billetlugen har på baggrund af flere henvendelser valgt at udvikle nye og bedre muligheder ved køb online. Billetkøberne får dermed mulighed for et hurtigt overblik over ledige billetter til salg på www.billetlugen.dk

Ved arrangementer med mange spilledage og tidspunkter, har det tidligere været vanskeligt for billetkøbere at finde ledige dage og tidspunkter, når de skulle købe billetter.

Billetlugens nye tiltag, gør det ikke kun lettere for billetkøbere at danne sig det hurtige overblik. Vi undgår også, at billetkøbere opgiver at finde billetter, i de tilfælde hvor der kun er ganske få spilledage eller tidspunkter med ledige billetter.

Det nye overblik ved billetsalg gør salg af især teaterbilletter, billetter til rundvisninger og fx biografbilletter meget mere effektivt end tidligere.

 

Mobilportalen - en ny salgskanal

Billetlugens mobilportal har oplevet stigende interesse siden introduktionen sidste efterår.

Alle billetter kan reelt købes via Billetlugens mobilportal, men især billetter der leveres som mms besked til billetkøberens telefon, har vist sig at være en storsællert på mobilportalen. I takt med at flere spillesteder indfører mobilbilletter og mobilscannere stiger billetsalget også på m.billetlugen.dk.

Trafikken stiger støt, og allerede nu er Billetlugens mobilportal i top 25 i Danmark målt på trafik. Der er stadig langt til Billetlugen.dk's trafiktal, men med et regulært boom i salget af smartphones, lavere takster på datatrafik og flere spillesteder der gør brug af mobilbilletter, betyder at det kun går én vej med både trafiktal og billetsalg på Billetlugens mobilportal.

Alle billetter til salg hos Billetlugen kan købes via Billetlugens mobilportal. Det er dog ikke alle billetter, der på nuværende tidspunkt kan leveres på mobiltelefonen. Skal dine billetter kunne sendes til billetkøberens mobil, og ønsker du at kunne scanne mobiltelefoner i din adgangskontrol, så kontakt Billetlugen på salg@billetlugen.dk eller telefon 35 25 42 94.

Vidste du at?

Har du som arrangør flere arrangementer til salg hos Billetlugen kan billetkøbere på billetlugen.dk købe billetter til flere af dine arrangementer i én transaktion.

Kontakt Billetlugen på salg@billetlugen.dk og hør mere om hvordan billetkøbere køber flere af dine billetter på én gang.