Nedenstående er generelle retningslinjer

Det skal derfor understreges, at der i forbindelse med aflysninger o.lign. kan forkomme andre vilkår og retningslinjer.

OBS! Gebyrer og forsikringer i forbindelse med billetkøbet refunderes ikke ved aflysninger/flytninger.

Billetter købt med dansk eller udenlandsk betalingskort (Dankort, Visakort, Mastercard, Eurocard m.fl. - dog ikke American Express *) via billetlugen.dk eller telefonisk via Billetlugens call center:

Pengene refunderes automatisk til det kort, der blev anvendt i forbindelse med billetkøbet. Ekspeditionstiden er ca. 2 uger. Dog kan der gå op til 28 bankdage, hvis der ved købet er anvendt MasterCard.
Du vil ikke modtage en henvendelse, når pengene bliver overført. Du skal selv holde øje med din konto.

Har du skiftet bank, fået nyt kreditkort eller lignende fører vi af sikkerhedsmæssige grunde stadig pengene tilbage til det kreditkort som oprindeligt er anvendt ved købet. Herved får vi automatisk besked herom og køber vil blive kontaktet efterfølgende. I disse tilfælde skal forlænget ekspeditionstid selvfølgelig påregnes.

*Billetter købt med American Express via billetlugen.dk eller telefonisk via Billetlugens call center:

Du bedes sende en mail til kundeservice@billetlugen.dk og oplyse følgende for at refunderingen kan finde sted:

  • Ordre ID
  • Navn og telefonnummer (som anvendt ved købet).
  • Registrerings- & konto nr. til din bank


Ekspeditionstiden er ca. 2 uger.
Du vil ikke modtage en henvendelse, når pengene bliver overført. Du skal selv holde øje med din konto.

Billetter købt via FONA eller andet salgssted herunder personlig henvendelse ved Billetlugens skranke::

Originalbilletterne returneres til Billetlugen, Mosedalvej 14, 2500 Valby.
HUSK at inkludere følgende information:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Email
  • Registrerings- og kontonummer til din bank


Ekspeditionstiden er ca. 2 uger.
Billetterne kan sendes som almindeligt brev, men tag for en sikkerhedsskyld en kopi af billetterne inden de sendes. Du vil ikke modtage en henvendelse, når pengene bliver overført. Du skal selv holde øje med din konto.

Billetter købt direkte på spillestedet/hos arrangøren:

Ret henvendelse der, hvor billetten er købt.

Billetter købt via billetlugen.dk over netbank som netbetaling (Danske netbetaling)

Pengene refunderes automatisk til denne konto, der blev anvendt i forbindelse med billetkøbet. Ekspeditionstiden er ca. 2 uger. Du vil ikke modtage en henvendelse, når pengene bliver overført. Du skal selv holde øje med din konto.

Billetter købt via nettet over netbank som netbetaling (Nordea E-Payment)

Skal du sende en mail til kundeservice@billetlugen.dk og oplyse følgende for at refunderingen kan finde sted:

  • Ordre ID
  • Navn og telefonnummer der er anvendt ved købet 
  • Registrerings- & konto nr. til din bank


Ekspeditionstiden er ca. 2 uger.
Du vil ikke modtage en henvendelse, når pengene bliver overført. Du skal selv holde øje med din konto.

Specielt vedrørende udgifter til rejse, hotel, eller andre omkostninger i forbindelse med arrangementet:

Billetlugen kan ikke holdes ansvarlige for tabte udgifter til rejse, hotel eller andre omkostninger som du har haft ifm. det ændrede/aflyste arrangementet.

Under disse omstændigheder er det dit ansvar at sikre at arrangementet finder sted, inden du rejser. Vil vil gøre vores bedste for at informere om eventuelle aflysninger og datoændringer, dog kan der være situationer, hvor vi ikke kan få fat i alle kunder på et arrangement. Vi anbefaler, at du kontrollerer at arrangementet finder sted, inden du rejser.