Leider ist diese Information nicht in Ihrer Sprache vorhanden.
Fire saxofonister uden rytmegruppe. Det kan måske være svært at forestille sig, at det kan swinge, men Saxopaths demonstrerer, at det kan det sagtens. Med en uimponeret og legende tilgang til deres metier kaster de fire blæsere sig ud i musikken med en fandenivoldskhed, som får både hoved og fod til at vippe med.
Sprød og massiv velklang, et godt drive, og masser af overraskende tonekombinationer vælter ud over scenekanten, når Saxopaths spiller. Og gruppen kommer vidt omkring - fra legesyg tango over skandinavisk regnvejr og sveddryppende blues til græsk folklore.
Saxopaths kunne i 2012 fejre sit 15 års jubilæum.
Fri entré
Arrangør: Musikhuset Aarhus