Den albumaktuelle islandske gruppe Seabear udsender deres andet album med titlen "We Built A Fire" efter to års stilhed. Seabears musik er i det britiske Clash Magazine blevet beskrevet som Sufjan Stevens møder en unplugged Arcade Fire, og Sindri Már Sigfússon er blevet kaldet den islandske Beck af Rolling Stone.
Seabear består af syv islændinge, hvilket kan forklare den lange ventetid på opfølgeren til debutpladen "The Ghost That Carried Us Away", hvor der er blevet udviklet nye idéer undervejs, tingene er blevet lavet om og der har været tid til at tilpasse lyden.
Der er for tiden stor opmærksomhed omkring bandet, der netop har spillet til branchefestivalerne Eurosonic i Holland og By:larm i Norge. Dertil kommer en optræden på SXWS i USA i marts måned, så gå ikke glip af deres koncert i Templet d. 1. maj 2010.
We Built A Fire udkommer 5. marts 2010, og Seabear udgiver samtidig en EP med seks numre i løbet af året, som får titlen "While The Fire Dies". -S-