Seattle bandet Aiden udgav deres første fuldlængde album i 2004 og har siden fulgt op med yderligere tre, hvoraf det sidste "Knives" udkom i maj 2009.
"Knives" markerede Aiden som et af de mest bemærkelsesværdige stærke punk-rock bands på den amerikanske scene og er af såvel fans som anmeldere blevet flot modtaget.
Aiden har tidligere været på tour med bands som 30 Seconds to Mars, Senses Fail, Paramore, Saosin, Chiodos, og Evaline.
Aiden spillede sidst i Lille Vega og denne gang gæster de Danmark med bandet Saosin fra Orange County, Californien der medio februar 2010 udgiver nyt album med titlen "In Search Of Solid Ground" .
Albummet er i vid udstrækning selv-indspillet, selv-produceret og det har medført at bandet uden at skulle gå på kompromis, har produceret et meget intenst album.
Til dato har Saosin været på flere turnéer og optrådt med bl.a. Avenge Sevenfold, Incubus, My Chemical Romance, Taking Back Sunday, Underoath og mange andre.
Nu kan du opleve begge bands give en opvisning i deres selvudråbte "horror-rock" der befinder sig i krydsfeltet mellem post-hardcore, punk og goth.-L-