Den svenske folk-sangerinde Sofia Karlsson er blevet udråbt som en af Sveriges nye store sangerinder. Musikalsk befinder hun sig indenfor den svenske visetradition (Bellmann, Taube, Wiehe, Forsell), men sounden er samtidig mere nutidig og international.
Sofia Karlsson udgav sidste år sit fjerde album Söder om Kärleken på sit eget pladeselskab Sally Wiola. Der er store forventninger til netop dette album, da Sofia med sit tidligere album Svarta Ballader modtog flere priser bl.a. en Danish Music Award for bedste udenlandske folk-album og en svensk Grammis.
Albummet har fået fine anmeldelser med på vejen og beskrives som værende i kategori med hendes svenske kollegaer Lisa Ekdahl og Sophie Zelmani.
Sofia Karlsson har tidligere kunnet opleves i VEGA, da hun gav en gratis koncert på Ideal Bar i oktober sidste år.-L-