Julie Maria
Albummet "Yaguar" udkommer i slutningen af september. Det er et album, hvis proces har været med til at forløse flere af Julie Marias store potentialer som menneske og kunstner. Udover de stærke tekster og melodier, som hendes tidligere albums er kendt for, indeholder "Yaguar" en skarpere kant i form af SNEs elektroniske beats og en storslåethed fra Christoffer Møllers evne for klassiske arrangementer. Sammen fuldender og fremhæver det Julie Marias unikke sangskrivning og udtryk. Et perfekt match!
Albummet byder udover gæsteoptrædener fra Tim Christensen også på besøg fra Mads Langer på den smukke sang "Forbandet stille".
Julie Maria har tidligere været aktuel med de to album "Beautiful Minor" og "På kanten af virkeligheden", der indeholdt singlerne "Også om dagen", "Hjerteløv" og "At elske dig" feat. Steffen Brandt.
Hannah Schneider
Hannah Schneider sidder selv bag computeren og frembringer lyde og musik, men hun spiller også konventionelle instrumenter og skriver naturligvis selv sine sange. Engelsk er hovedsproget, og tidligere har hun da også skrevet sange sammen med flere udenlandske kolleger som bl.a. Jeff Cohen, Phil Galston og solisten Kim Richey, men hun arbejder lige så gerne alene. -S-