Syvlingerne i Dúné er tilbage i Pumpehuset med deres overbevisende lektioner i live-rock lørdag 13. marts 2010. Her følger bandet op på deres succesrige optræden i Pumpehuset fra oktober 2009. Koncerten ligger i forlængelse af Dúnés andet album "Enter Metropolis" fra 31. august 2009 og beviser, at Dúné ikke ligger på den lade side. Alene i foråret 2010 giver bandet koncerter i Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Tjekkiet, Frankrig, Holland, Belgien og altså Kongens København . Dúnés koncert i Pumpehuset i oktober 2009 fik flotte ord med på vejen. GAFFAs anmelder Lennart Friberg skrev bl.a.: "...på det tidspunkt hvor de første toner bliver slået an, bliver alle forventninger hurtigt indfriet. Man mærker straks, hvordan bandet lige fra start er helt ude over scenekanten og spille for det utroligt veloplagte publikum. Bandets spilleglæde og energi på scenen er så overvældende, at man kun kan lade sig rive med..." Vi tør også godt at lade os rive med og forvente endnu et Dúné-brag i hovedstaden. -j-
| Tid | Arrangementets navn | Spillested og område | Arrangør | Billetpris |
|---|---|---|---|---|
| 21:00 Lørdag, 13/03/10 |
Dune Dúné |
Pumpehuset Storkøbenhavn |
Pumpehuset |
175.00 DKK + gebyr |