Der er vind i sejlene for Niels Bagge aka Vinnie Who. Niels underskrev tidligere på året en en pladekontrakt med EMI og er pt. i studiet for at indspille sit kommende debutalbum. Albummet forventes klar til næste år, og allerede i november kan man høre den første single forløber. »Det føles virkelig dejligt og beroligende, så kan man ligesom fokusere på at lave det her album. Det er et enormt godt standpunkt«, siger Bagge om plade kontrakten og udbygger med, at han på trods af at have en masse sange klar, gerne vil lave nogle flere for at få mere bredde på den kommende debut.
Vinnie Who startede ud for to år siden, og efter en koncert på Lades Kælder blev Bagge introduceret for producer Lasse Lyngbo, som også slår sine musikalske folder i Diefenbach og White Pony. Siden da har de to arbejdet stødt sammen, og det første resultat kan snart høres i radioen og købes på iTunes.
På scenen flankeres Vinnie Who af sit band, og gruppen har allerede imponeret på Roskilde Festivalens Pavillion Junior, Start! Festival, Danmarks Grimmeste Festival og på spillesteder og gymnasier rundt i landet.
Også udlandet kalder på Vinnie Who. I oktober måned var Vinnie Who til Island Airwaves sammen med Oh Land og When Saints Go Machine. I slut november besøger Vinnie Who den lignende branche festival Sonic Vision, i Luxemborg. Den første festival i udlandet er booket til forår 2010. -L-