De benzinlugtene guitardrenge fra Australien vender tilbage til København på deres nye tour "No Guts No Glory"!
Airbourne lægger sig stilmæssigt op ad landsmændene i AC/DC: Airbourne er bare Højere! Hurtigere! Vildere! Det er simpelt, hårdt, ultra effektivt, og så naturligvis med spandevis af tung guitar. Faktisk så meget knald på, at Airbournes numre bliver brugt i en lang række computerspil som Need For Speed, Grand Theft Auto og Burnout Paradise - og så meget guitar, at de også er med i Guitar Hero-spillet.
Airbourne har indtil nu kun udgivet et enkelt studie album "Runnin' Wild (2007)" men kommer, efter lang tids venten, med nyt materiale til næste år, så mon ikke det bliver en aften med gamle hits som "Stand Up for Rock 'n' Roll", "Too Much, Too Young, Too Fast og "Cheap Wine & Cheaper Women", krydret med deres nye materiale.-J-