Med Crystal Antlers kan du være sikker på at få ørerne i maskinen - den musikalske støj-maskine vel og mærke. Deres hæmningsløse blanding af garage-, psych og punkrock gør dem til et unikt live-band. Sidste år udkom deres selvbetitlede debut EP og i april i år udkom et fuldlænge album med titlen Tentacles. Et album som udforsker det uerklærede rum mellem 60'er garage og mekanisk motor soul og om hvilket bandet selv skriver: "It's an album that functions as an organism - it breathes, it sleeps, it wakes up hungry and ready to chase something down." Udover at indspille album er Crystal Antlers også aktive og ihærdige udøvere af koncertkunsten, hvilket allerede har bragt dem rundt til de fleste (og yderst mærkværdige) steder og hvilket endelig bringer dem til VEGA til august. -L-