I sit hjemland USA bliver Dwele ofte omtalt som en af de bedst bevarede hemmeligheder på R&B/hiphop-scenen.
Men han er ikke mere hemmelig, end at Dwele i 2008 var nomineret hele tre gange ved det stort anlagte Grammy Awards-show i Los Angeles.
En af nomineringerne gjaldt Kanye West-singlen "Flashing Lights", hvor Dwele medvirker, og sangeren, sangskriveren og produceren har i det hele taget arbejdet med mange store artister, herunder Joss Stone, 2Pac og Jamiroquai.
I slutningen af sidste år udgav Dwele sit tredje album "Sketches Of A Man" fyldt med guldrandet R&B, og det er i den anledning, at han nu turnerer i Europa og runder Rusts onsdagsklub, HEAT.
Kilde: tekst og Foto: Rust. -S-