Oh No Ono består af fem unge fyre fra Ålborg med sans for iscenesættelse. Det fremgår tydeligt af coveret til deres nyeste album "Yes" (2006) samt på debutalbummet "Now You Know" (2005), hvor bandet ses iført hhv. gamle uniformer og klovnekostumer. De spiller en særdeles sprælsk musik, hvor vokalen nærmest virket speedet. Det er meget effektfuldt. Oh No Ono har opnået stor popularitet og havde bl.a. æren af at være nr. et på Årsbarometeret 2006 med nummeret "Keeping Warm In Cold Country". Pladen "Yes" blev stemt ind på årslisterne fra Gaffa og Soundvenue som hhv. nr. fire og nr. seks, og har samtidig været nomineret til Årets Danske Rock Udgivelse ved DMA. -L-