Derek Gripper (ZA) - Billetter

Derek Gripper (ZA) - Billetter

Et af Sydafrikas yppigste musikalske genier, den anerkendte og anmelderroste guitarist Derek Gripper, gør det umulige – at fortolke hundredeårgamle afrikanske musiktraditioner på sin akustiske g...

Mere information ...

  • Hvor og hvornår?

  • Til mig og andre!

  • Billetlugen Community

Prisoversigt

Køb billetter
EventByDato
Derek Gripper (ZA)KØBENHAVN N
Global Copenhagen
to, 02-11-17
21:00
 
Billetter fra DKK 120,00
Print@Home billetter tilgængelige  Billetter
1 - 1 af 1

Eventinfo

Et af Sydafrikas yppigste musikalske genier, den anerkendte og anmelderroste guitarist Derek Gripper, gør det umulige – at fortolke hundredeårgamle afrikanske musiktraditioner på sin akustiske guitar.

Man skal besidde sandt talent for at kunne gengive korabaseret musik – et vestafrikansk instrument på 21 strenge – på en almindelig guitar. Mange musikere ville endda anse det som umuligt, men ikke Derek Gripper, der grundet sine imponerende kundskaber bliver anset som en af nutidens største og bedste guitarister. I hans musik finder man en unik og visionær balance mellem tradition og innovation, der både rummer en hyldest til det autentiske og hans helt egen særegne lyd.

Cape Town-fødte Derek Gripper er klassisk trænet i violin og piano, og begyndte efter mange år også at studere sydindisk karnatisk musik, hvilket vakte hans nysgerrighed for at gå i dybden med guitaren og udforske instrumentets muligheder. Med sit brede musikalske afsæt begyndte den sydafrikanske musiker at fortolke og genskabe musiktraditioner, hvilket særligt er kommet til udtryk på hans tiende og nyeste studiealbum, ’Libraries on Fire’ fra 2016. Her viser den ekstraordinære musiker for alvor sine imponerende kundskaber ved guitararrangementer af koramaestroerne Toumani Diabatés, Ballaké Sissoko og Sekou Batourou Kouyate samt egne kompositioner med inspiration fra klassiske europæiske traditioner, brasilianske avantgarde-værker, lokal Cape Town-folkemusik og naturligvis klassisk indisk musik.

Derek Grippers talent har fået mange rosende ord med på vejen, bl.a. af Grammy Award-vinderen John Williams, en af verdenshistoriens bedste guitarister, der har udtalt at Grippers kundskaber er »… absolutely impossible!« og »One of the most interesting things I’ve heard on guitar in twenty years.«. Gripper er en kunstner, der virkelig formår og forstår at udnytte sit instrument til fulde – når han besøger Global, vil han imponere alle i publikum; på en enkelt guitar kan han spille så mange toner, at det lyder som tre guitarer.

»Gripper executes these pieces with the precision and attention to detail one might expect from a great classical musician …It’s hard to imagine a more impressive and passionate rendering of Malian music on classical guitar.« – Banning Eye, Afropop Worldwide.