MIKAEL SIMPSON & SØLVSTORM + ULIGE NUMRE
MIKAEL SIMPSON TAGER PÅ DK TOUR - OG TAGER ULIGE NUMRE MED SOM SPECIAL GUEST Det er snart 2 ½ år siden, at Mikael Simpsons 5. album ”Slaar Skaar” endnu engang begejstrede og imponerede de danske musik medier med både 6 stjernet og 5 stjernet anmeldelser. Bl.a. skrev Politikens Kim Skotte : ”Så smukt kan det siges. Så fint kan det gøres. For Mikael Simpson er ’Slaar Skaar’ en foreløbig kunstnerisk kulmination. Endnu et lille og stort skridt i retning af at formulere sin helt egen musikalske æstetik. Resultatet er ikke sensationelt anderledes. Blot bogstavelig talt enestående” …og kvitterede med 6 hjerter. Succesen blev yderligere understreget af, at singlen ” Inden Du Falder I Søvn” blev det mest spillet danske nummer på P3 det år samt udsolgte koncerter landet over. Nu er Mikael Simpson klar til igen at begive sig på tour – denne gang med sange fra det nye album "Noget Laant, Noget Blaat”, som han har lavet sammen med makkerparret Asger Baden og Peder. Ligesom de forrige plader har også dette album fået en fremragende modtagelse. Pressen skrev bl.a.:”Mikael Simpson har med sit femte album begået en mørk og melankolsk, foruroligende og hjemsøgende, uhyre stemningsmættet og intenst knugende lille genistreg af et værk.”Pelle Sohne Lohmann ,5/6 i Gaffa ”På sit nye opus viser han at der mere optimisme end nogensinde i den krøllede kunstnerhjerne, der i mere end 3001 nat har tryllebundet med sine dystre godnatsange for voksne med søvnbesvær”Anders K. Sørensen ,5/6 i Urban ”Noget laant, noget blaat former sig som en sangsuite holdt i melankolsk blå farve, men også i et sanseligt blåt tusmørke. Det er melankoli som en hjemlig, varm følelse, så svanger med nærvær at det kilder helt ned i genitalierne. Og bag det hele står altet og skælver i digitale penselstrøg. De elektroniske virkemidler, som tidligere regerede kongeriget, bevæger sig nu i kulisserne, rumsterer inde bag bagtæppet” Ralf Christensen , Information Med disse fornemme ord og stor P3 opbakning på den aktuelle single ” Lad det Staa” i bagagen tager Mikael Simpson på DK tour. Special guest på hele touren er Ulige Numre.