Lilholt Band er tilbage på Bornholm!
Som en festlig åbning på Snogebæk Havnefest nummer 40 vender Danmarks bedste live-band tilbage til Snogebæk med en perlerække af nye og gamle sange. Lars Lilholt Band er Klaus Thrane på trommer, Eskild Dohn på guitar, sax og trompet, Gert Vincent på guitar, Tom Bilde på bas og basun, Kristian Fogh på klaver og harmonika og selvfølgelig Lars Lilholt i front.
"De lyse nætters orkester" vil igen byde på den magiske stemning og det kollektive sus, der kun kan opleves en fortættet sommeraften i selskab med Lars Lilholt og hans gennemrejsende armé af musikalske landsknægte, som ikke tager sig selv højtideligt men til gengæld deres metier dybt alvorligt.
Vi glæder os til at byde publikum velkommen til en stemningsfyldt aften ved Østersøen.