KODO - 30th anniversary - One Earth Tour 2012.
KODO er Japans største internationale musikgruppe. I de sidste 30 år har de udforsket taiko trommens ubegrænsede muligheder. De har spillet 3200 koncerter i mere en 45 lande.
Siden deres debut på Berlin festivalen i 1981 har Kodo givet over 3.200 forestillinger i mere end 46 lande. De er uden undtagelse japans største internationale musikgruppe.
I over 30 år har Kodo udforsket og dyrket den traditionelle japanske tromme, Taiko.
Det startede oprindelig med en lille gruppe unge mennesker i Japan, som søgte en ny måde at leve deres liv på, da de var utilfredse med udviklingen i det moderne japanske samfund.
De ville genopdage de traditionelle japanske rødder og værdier, så de forlod deres travle urbane hverdag og rejste til den fjerne ø, Sado. På Sadofandt gruppen ly i en forladt skole ved havet, og her begyndte de at spille på verdens ældste instrument, trommen (Taiko), og studere de gamle japanske traditioner.
Rygterne om gruppens nye kreative livsstil spredte sig hurtigt i hele Japan, og mange rejste til Sado for at blive en del af gruppen.
Navnet Kodo betyder "hjertebanken", men også "trommens børn."
En livsstil
I dag er Kodo-gruppens livsstil verdenskendt, og den tiltrækker nye medlemmer hvert år.
En livsstil og et livssyn som er vokset ud fra Taikoens stemme og ældgamle visdom, og som drager inspiration fra ædle traditioner og naturens kræfter. Gruppen holder stadigvæk til på Sado, hvor de i dag har en hel by, Kodo Village, en fond, et Apprentice Center, hvor de underviser nye unge medlemmer, holder foredrag og laver workshops til alle interesserede tilrejsende.
Ydermere afholder Kodo hvert år i august måned deres egen musik festival, Earth Celebration, hvor fans fra hele verden kommer for at opleve Kodo's dynamiske og livsbekræftende live-koncert.
Koncerten finder sted i Koncertsalen i Koncerthuset og arrangeres af Seidokan Japan Center.
Billetter: Sælges på dr.dk/koncerthuset eller billetlugen.dk