BILL CALLAHAN OFFENTLIGGØR EXTRA KONCERT.
Grundet den helt overvældende efterspørgsel er der nu godt nyt til de folk, der gik forgæves efter en billet til indie-kongens koncert i Lille Vega.
Bill Callahan offentliggør nu en extra koncert selvsamme dag nemlig onsdag den 16. november kl. 18.00, også i Lille Vega og giver flere fans mulighed for at opleve den fantastiske singer / song writer live.
Callahan udgav i april sit senste album "Apocalypse", hvor numrene har fået en lidt mere jazzet lyd, stadig med den samme sorthumoristiske stil.
Callahans tekstunivers er stadig mørkt kryptisk og fyldt med selvironi, og med Callahans dybe baryton, de omfavnende strygerarrangementer og det vuggende tempo albummet igennem, giver det hele mening som en sand åbenbaring.
Det er med stor fornøjelse vi kan præsentere endnu en koncert :
ONSDAG DEN 16. NOVEMBER KL. 18.00 I LILLE VEGA.
Forsalget starter mandag den 19. september
Med 20 års udgivelser under sit hedengangne Smog-alias og i eget navn, er Bill Callahans diskografi enorm, og med udgivelsen af "Apocalypse", som udkom i april i år, har indie-smeden føjet endnu en perle til kataloget.
Forventningerne var store efter det anmelderroste album "Sometimes I Wish I Was An Eagle" fra 2009, der figurerede på flere lister over det års bedste albums, men med "Apocalypse" har han indfriet forventningerne til fulde.
Callahan har givet sine numre et lidt mere jazzet "feel", og specielt de instrumentale passager, er blevet længere uden at han mister sin sorthumoristiske singer/songwriter-stil.
Callahans tekstunivers er stadig mørkt kryptisk og fyldt med selvironi, og med Callahans dybe baryton, de omfavnende strygerarrangementer og det vuggende tempo albummet igennem, giver det hele mening som en sand åbenbaring.
Nu gæster han til efteråret den danske scene og giver hele to koncerter i Lille Vega og på Voxhall og det er med stor fornøjelse at byde Bill Callahan velkommen. -A-